mandag den 24. november 2014

Nashville Zoo

Søndag d. 9. tog vi lige et smut i Nashville zoo - et sted som både Claudia og jeg havde haft lyst til at besøge i et stykke tid. Dog var det ikke planlagt, at vi skulle derhen, men pga. min værtsfar hørte at det var gratis at komme ind den dag, slog vi selvfølgelig til. Og nu tænker du sikkert - hvad, gratis? Og ja, du læste rigtigt - det var gratis for veteraner eller personer der gør tjeneste i hæren, militæret, flyvevåbnet m.m. at komme ind den dag. Og da min værtsfar har været i marinen i 5 år kunne han tage hans familie med i Nashville zoo gratis den dag - fedt!
     Det hele skyldtes at d. 11. november var det Veterans Day, hvor alle de folk, der gør/har gjort tjeneste blev æret, og man sagde tak for deres tjeneste for landet. Derfor havde flere steder op til, på dagen eller nogle dage efter tilbud for folk der har gjort tjeneste, og deres familie i visse tilfælde. Vejret var mildt, hverken koldt eller varmt, hvilket var rart, og solen skinnede også. Nashville zoo, har jeg fundet ud af, er 7 gange større end København zoo, og har omkring 75 flere arter end København zoo - det var bare ikke den oplevelse jeg havde! Nogle anklager København zoo for at have meget lidt plads for dyrene at boltre sig på, men vil nu sige, at jeg fik det sammen indtryk i Nashville - enten så er KBH Zoo bare gode til at få det hele til at se større ud eller også har jeg bare en forskudt størrelsesfornemmelse.
      Meget af pladsen i Nashville blev også brugt på stier mellem dyrene - hvor dyrene i KBH Zoo ligger meget tæt, kan man ikke sige det sammen om Nashville. Havde også en fornemmelse af, at de ikke havde så mange dyr, men åbenlyst, efter lidt research har de flere end KBH Zoo - det var bare ikke den fornemmelse, man fik som gæst. Men nu vil negative Nadja stoppe, og jeg vil hurtigt sige, at jeg havde en helt vildt skøn dag med min familie, og efter at havde gået rundt i hele parken, tog vi på Hardees for at spise burger og så tog vi hjem og slappede af for resten!









Efterårsfarverne er bare så flotte herovre!






- Nadja


Ingen kommentarer: