Julen

Så er julen vel overstået, og jeg havde en skøn jul med min skønne familie! Julen har på mange måder været spændende, men også lidt hård, da julen for mig indebærer en hel masse traditioner og familiehygge, som der ikke rigtigt er på samme måde herovre. Vil ikke sige, at jeg har haft det sotre hjemve, men tankerne har gået hjemad oftere end de normalt gør - hvilket jeg enlig tror er helt normalt nær helligdagene.
     Dog havde jeg en dejligt mor, der sendte en pakkekalender over til mig, så jeg kunne åbne en lille pakke fra Danmark hver dag til og med den 24 - du er den bedste, mor. Tak! Dog endte jeg med at måtte ofre et marcipanbrød, da en af vores hunde var kommet ind i pakken og havde spist det - ventede bare på, at han ville falde død om på grund af chokoladen rundt om. Herovre har de ikke hørt om marcipan, så det var også lidt svært at forklare, hvad pokker hunden enlig havde spist. Julen har stået på en masse forskellige ting, men for at holde os til det 'julede', så var vi ude at se et hus med julelys på ikke langt fra vores hus. Det i sig selv lydder ikke særlig fedt, men der var virkelig mange lys, og lysene var programmeret til at følge diverse sange, så det så virkelig fedt ud! Vi brugte også samme dag på at kigge på noget mere almindeligt julelys, som også var super fint at se på.

Man skulle tune ind på en frekvens på sin radio, så man kunne høre musikken i sin bil

Juleby under opbygning - jeg har selv lavet den hvide stjerne i bunden af billedet

Flere af husene til byen

Selvfølgelig skulle vi også bygge vores eget juletræ - så har jeg også prøvet det

Det endelige resultat - det skal siges, at det har alle mulige farver og nogle (læs: de fleste) af lysene blinker! 

Pakkekalender fra DK!

Fra pakkekalenderen! :) <3

Selve juleaften betyder for amerikanere ikke det store, men vi endte dog med at holde vores juleaften den 24. december som hjemme i Danmark. Vi havde hele tiden vidst, at det kunne være muligt at Nick, vbror, skulle flyve ud om morgenen d. 25., men det var først d. 24 at han fik mere eller mindre endelig besked - og selvfølgelig ville de have ham til at stå standby, eller noget i den stil, så han blev nød til at flyve til NYC d. 25 (Han arbejder ud fra NYC men bor i Tennessee) Dette fandt vi ud af ca. kl. 12 d. 24. så vi måtte hurtigt hjem, men Ronda syntes, at vi skulle vente med at gøre maden klar til hun kom hjem, så vi ventede til klokken blev 14, og så blev der ellers lavet kartoffelmos og kogt skinke. Imellem det hele fik jeg så snakket hurtigt med min familie hjemme i Danmark lige inden de skulle gå til bords, så det var rigtig hyggeligt at få snakket med en hel masse. Snakkede også med dem lige inden de skulle spise risalamande, men her blev jeg kastet rundt, på vores iPad, til diverse familiemedlemmer - igen, rigtig skønt at få talt med dem alle sammen! 

    Dog blev det kun kort, da vi skulle i Walmart for at købe de sidste ting, og da vi kom hjem var alle gaverne under træet - og hold da fast, der var mange gaver! Omkring kl. 16 kom Nick og Brittany, hvorefter vi lige hurtigt kørte ud på gården, og da vi kom tilbage var Ronda færdig med maden. Så fik vi ellers spist rigtig god mad, og vi fik pakket vores gaver op efterfølgende, og ikke om morgenen d. 25. som det ellers normalt er herovre. Jeg havde fået tilsendt lidt pakker fra Danmark, som jeg kunne åbne - mange tusinde tak til alle der har sendt mig noget igennem det sidste halve års tid, det varmer rigtig meget! Blev også overdynget med gaver fra mine værtsforældre og fik bl.a. et fotoalbum og en bog om Tennessee og en anden med alle staterne i USA - virkelig fedt, er så super taknemmelig for det alt sammen!! Herefter fik vi lidt tærte og ca. kl. 21. kørte Nick og Brittany hjem igen. 

Julelandsby

Vores julesokker - Claudia's og min hænger som de to yderste til højre

Næste morgen foregik meget stille og roligt, men som Martin sagde - "vi har slet ikke noget at lave nu". Jeg var i starten lidt trist over, at jeg ikke kunne opleve en 'rigtig amerikansk jul', men det var slet ikke dårligt, at det blev den 24. i stedet. For det er min oplevelse, så det er også min jul - så hvorfor græde over noget, der ikke skete/skulle ske, sådan er livet bare. 

Håber at i alle har haft en fantastisk jul sammen med jeres familie, for det har jeg ihvertfald haft! Det er helt sikkert en jul, jeg sent vil glemme!!

Knus Nadja

Thanksgiving og "black friday"

     Min thanksgiving kan ikke just siges, at den forløb som en pære-amerikansk thanksgiving, men synes dog stadig, at jeg havde en hel fantastisk første, og nok også sidste, thanksgiving. Thanksgiving bliver afholdt den sidste torsdag i november, så i år var datoen d. 27. november. Vi havde fri fra skole hele ugen, så jeg hang ud med min værtsfar uden på vores gård og kørte ellers bare rundt og gjorde diverse ting det meste af tiden. Fordi vi havde fri fra skole, havde Claudia og jeg forslået, at vi kunne stå for aftensmaden hver vores dag. Claudia lavede pasta med ost og nogle aubergine 'tårne' med aubergine, tomat og mozzarella i lag. Jeg valgte at lave frikadeller med hasselbagte kartofler og råkost, men de hasselbagte kartofler endte ikke rigtig ud så godt, og de syntes bare at frikadellerne smagte ligesom kødboller, men de kunne i det mindste lide dem, og det er jo det der tæller ;) Vi skulle ikke holde thanksgiving d. 27, på grund af min værtsbror. Han er nemlig pilot, og han skulle flyve den dag og ville først være hjemme til at fejre thanksgiving dagen efter, nemlig fredag d. 28, så vi holdt thanksgiving dagen efter den 'rigtige' thanksgiving-day. 

     Thanksgiving dag, d. 27, var stille og rolig - eller i hver fald morgenen... Vi brugte det meste af dagen på at sætte den julelandsby op, som Ronda har; den er ikke lille skal det siges! Jeg ved ikke hvor mange kasser, vi bar ned fra loftet - men det var ikke kun et par stykker! Så vi brugte en stor del af dagen på at sætte den op, bakse med diverse ledninger og så selvfølgelig sætte menneskerne ind i byen. Martin syntes, at vi skulle tage til Walmart for at se, hvad de havde af tilbud, så vi tog derud omkring kl. 15. Fredagen efter thanksgiving er der det, de kalder ’Black Friday’, som er en dag, hvor de fleste butikker har vildt store udsalg med absurd lave priser. Dog er der mange butikker, der tager hul på deres udsalg FØR fredagen, hvilket Walmart fx. gjorde. Jeg havde bare regnet med, at vi skulle over at kigge, så Claudia og jeg kunne se, hvor gode priser de enlig havde, men vi endte med først at komme hjem kl. 20. Martin ville gerne købe at TV og hans ven ville også, så vi skulle stå i kø fra kl. 15 - 16. Man kan nemlig få en billet og så stå i kø indtil et hvis tidspunkt, og så er man garanteret at få, hvad man nu end står i kø for. Så Martin og jeg stod i kø for TV og Claudia for nogle tablets. Klokken blev endelig 16. og vi fik en garanti for, at vi ville få to TV’er. Dog skulle Claudia stadig vente 2 timer for tablets’ene, så jeg ventede med hende. Martin gik, så da han ville parkere bilen, så han ville kunne hente TV'ene, når der blev åbnet for det. I mellemtiden fik vi dog tablets’ene, da de åbnede op for dem tidligere end hvad de havde planlagt, og pludselig kunne vi ikke finde Martin. 

     Vi gik forvirrede rundt i butikken for at finde ham, men på det tidspunkt (ca. kl. 18) var der kommet rigtig mange mennesker til Walmart! Det var helt vildt, og vi var to meget forvirrede udlændinge i en meget stor butik. Jeg havde min telefon på mig, men Claudia havde, imens vi var i butikken, brugt alle pengene på den ved at ringe til Italien, så vi var lidt på røven. Pludselig hørte jeg mit efternavn råbt over kaldesystemet i butikken. De gentog hele meddelelsen igen, hvor de kaldte på både Claudia og jeg om at kommet til customer service. Her var vores værtsfar så! Jubii! Vi kom så i problemer med en medarbejder fordi vi gik et sted vi ikke måtte og der var en smule anspændthed i lufte. Dog måtte Martin hurtigt løbe ud igen, da vores bil var ulovligt parkeret, og de var lige ved at trække væk med vores bil. UPS!! Så Claudia stod i kø, hvor vores værtsfar havde vores vogn. Man kunne først købe alting kl. 20, så vi troede at der stadig var en masse venten. Dog åbnede de, igen, tidligere op end hvad enlig planlagt, fordi der simpelthen var alt for mange mennesker inden i butikken, så de ønskede bare at få alle menneskerne ud af butikken. Endelig var vi ude af butikken, hallelujah! På vejen hjem afleverede vi så det ekstra TV, vi havde købt, og så kom vi endelig hjem og fik noget aftensmad - kl. 20!

   Så kom vi til vores thanksgiving middag. Det meste af formiddagen gik med at tilberede alt mulig forskelig mad, men da vi kun ville blive 7 mennesker, var det ikke det HELT store som nogle familier gør det til. Dog havde vi rester til jeg ved ikke hvor længe, så vi havde mad nok! Vi havde, selvfølgelig, kalkun, kartoffelmos, brød, bønner, gravy, tranebær jello og sikkert også nogle andre ting, som jeg ikke lige kan huske. Ronda prøvede nogle nye opskrifter, så det var ikke rigtig traditionel thanksgiving mad vi fik, men det smagte dog stadig godt. Hun havde også lavet tre 'pies': Pecan pie, peanutbutter pie, og lemon-meringue pie. Pecantærte er helt klart min favorit! Efter at have været der lidt tid, tog alle gæsterne så hjem, og vi brugte enlig bare resten af dagen på at lave ingenting. Så alt i alt en stille thanksgiving, hvis vi lige tager vores "Black Friday" shopping ud af billedet... ;)

Knus Nadja

Billige film!

Jubi for at stå i kø. Nogle mennesker havde medbragt deres egen skammeler til at sidde på. 

Billet for fjernsyn - håber at de selv ved hvad det alt sammen står for

Kalkun under tilberedning

Pyha!

Noget jeg ikke har fortalt om, er mit møde med det amerikanske sundhedssystem! Bare lige hurtigt for at tage al bekymringen i opløbet, så er/var det ikke mig, der var noget galt med, men derimod min italienske værtssøster Claudia! Og igen, for at berolige jer, så har hun det fint nu og alt er godt! Jeg var bare lidt sløv til at skrive om det, da mine forældre først skulle have det af vide, før det kom ind her. Men til sagen - D. 18. november blev jeg kaldt fra mit homeroom/study hall hen til kontoret. Er aldrig blevet kaldt til kontoret, og det er normalt kun hvis du har gjort noget galt, at du bliver sendt derhen. Jeg gik derfor til kontoret, hvor jeg blev henvist til gymnastiksalen, hvor de sagde, at skolesygeplejersken ville tale med mig. Jeg var snot forvirret over, hvad hun ville tale med mig om, men ’of I went’! Lige så snart jeg kom ind i gymnastiksalen, kunne jeg se at der var noget galt - min søster sad i en rullestol og min værtsfar sad sammen med sygeplejersken og prøvede at arbejde med hendes ben. 

     Vi fik hende rullet udenfor og forsøgte at få hende ind i vores bil, hvilket skulle vise sig at være lettere sagt end gjort. Jeg blev fortalt, at hun havde forskubbet hendes underben ud fra hendes knæ, så det var ude af placering - det var poppet ud, imens hun spillede ultimate/løb (håber det giver bare en lille smule mening - på engelsk siger man bare 'that she dislocated her knee', meget nemmere). Dette medførte, at hun slet ikke kunne stå op, og vi stod ca. ud på parkeringspladsen, i næsten intet tøj, i 30 minutter i 5 graders varme/kulde. Hun ville ikke ind i bilen, men pga. omkostninger ved at tilkalde en ambulance ville være meget høje, ville hun også gerne undgå at ringe efter en ambulance. Til sidst var vi alle meget frustrerede - hun var så stædig og råbte og skreg hele tiden, selv uden at vi gjorde noget, hvilket gjorde hele situationen meget anspændt. Hun tænkte på ingen måde klart, så vi endte med at tilkalde en ambulance og så kørte vi ellers til Manchester Medical Center. Her fik hun så noget smertestillende og taget nogle røntgenbilleder som ikke så godt ud. Først ville de have os til Nashville, fordi de ikke kunne sætte hendes ben på plads, men doktoren gav det et sidste forsøg, hvilket lykkedes. Hun var så afslappet og kunne ikke føle noget, så det var nemmere for ham at sætte det på plads. Herfra tog vi så hjem, jeg fik lige taget billeder med svømmeholdet, som selvfølgelig var samme dag. Dog efter nogle uger efter ulykken besluttede doktoren, at hendes knæ var så dårligt, at hun blev nød til at have en operation, som hun så havde d. 18. december. Jeg var sammen med min værtsfar sammen med hende på hospitalet for at støtte hende. Operationen tog en time, men selvfølgelig var kirugen en time forsinket, så vi kom først hjem kl. 16. 

     Nu har hun det rigtig godt og er netop blevet færdig med hendes 4 ugers genoptræning og hun kan stort set gøre alt hvad hun vil, men hun skal bare have en støtte bind på, når hun træner. Hun går næsten helt normalt, men nu vil vi gerne komme videre. Det mest uhyggelige omkring det hele, hvis man kan kalde dét det, er, at jeg ved hvor anderledes, jeg ville have håndteret det hele, hvis jeg havde været hjemme i Danmark. Jeg ville ikke havde blinket et sekund om ringe efter en ambulance, men pga. prisen for en ambulance ligger på omkring $800 herovre, er det dét sidste man vil gøre. Dog har forsikringen gennem vores organisation taget det meste af det, og hun skal kun betale en minimal del af det hele. Det er bare uhyggeligt, hvor meget sundhedsforsikringer dominere det hele, og det er alt sammen et spørgsmål om man har råd til det, og ikke om at man bare skal blive rask igen. Men nu er det hele så tæt på normalt som det kan blive, vi er kommet videre i vores liv og Claudia har kun brug for at træne knæet lidt og så skulle hun være så god som ny. 

Nadja 

Vintersport

Efter at cross country sluttede, var det tid til, at finde noget andet, jeg kunne tage mig til. Jeg valgte derfor at blive en del af en vintersport. I starten havde jeg lidt droppet den idé, men pludselig ændrede situationen sig, og jeg kom på et hold. Min skole udbyder basketball, svømning og wrestling som vintersports. Basketball krævede, at jeg skulle have et helt nyt skema, da de har noget af deres træning i 7. lektion, og de personer, der kender mig, vil nok sige, at jeg ikke lige er typen, der er bygget til wrestling :) Så jeg endte med at kaste mig over svømningen, hvilket passede mig meget godt, da jeg har svømmet i mange år, men aldrig som noget seriøst - jeg vil på ingen måde sige, at jeg er god eller hurtig, jeg synes bare at det er sjovt! Svømmetræneren er også min kemilærer, så det gjorde det en lille smule nemmere at få snakket om at komme på holdet. Jeg havde min første træning d. 3. november, og pyha det var hårdt. Selvom jeg havde løbet forinden, så er det stadig nogle helt anderledes muskelgrupper man bruger, for ikke at sige, at jeg har de værste spaghetti-arme!

    Vi træner mandag til torsdag fra kl. 15:30 - 17:00. Først strækker vi ud, og så svømmer vi oftest 300 yards opvarmning. Herefter laver vi forskellige øvelser som fx. vendinger, startspring, nogle sprints og oftest svømmer vi 'en pyramide'. Fx. starter vi med at svømme 50 yards, så får vi 30 sek. pause og så svømmer vi 100 yards, 1 min. pause, 150 yards, 1:30 min. pause osv. Så kan vi have et topdistance på fx. 200 yards og når vi så har svømmet de 200 arbejder vi os vejen ned, og hvor vores pausetid bliver forkortet. Den slags træning har i ofte! Mit første meet var på hjemmebane, så vi afholdte det hele i vores Recreational Center, hvor vi svømmer til dagligt. Det er et center, der udbyder diverse aktiviteter og har ’rum’ såsom: svømmehal (sjovt nok), basketball baner, fitnesscenter, spinning og squashbaner. Jeg kommer hen til Rec. Centret med en skolebus, der kører forbi efter skole - sjovt nok den samme bus, som jeg ellers ville tage hjem. Men for at komme tilbage til vores meets - jeg skulle første gang svømme 200 yards freestyle (crawl), men efter at halvvejs dø i vandet, svømmer jeg nu fast: 50 og 100 yards freestyle + 200 og 400 yards relay. Relay er holdsvømning så vi er fire på holdet, der hver svømmer sin bid. Så hvis det er et 200 yards relay svømmer hver 50 yards. Mine trænere forsøger også at få mig til at svømme brystsvømning til vores meets, men indtil videre har det ikke været muligt pga. jeg har været nød til at svømme for andre etc. Vi må ofre os lidt da ens hold får point for hvor mange discipliner de deltager i, så det er bare med at få nogle i det hele! Men man kan max. svømme 2 individuelle og 2 relays :) (Efter at jeg skrev det her har jeg svømmet 100 yards brystsvømning én gang - var langt fra den hurtigste, men det er meget mere mig end at svømme crawl!)

    Jeg kan virkelig godt lide svømmeholdet og træningen, da vi laver noget forskelligt hver dag og på grund af sammenholdet vi har. Vi er omkring 25 på holdet, og vi har det super sjovt. Vores ude-meets er de sjoveste især når vi kører i bus, hvor vi oftest afslutter dagen med at køre at sted hen for at spise - super hyggeligt, og så bliver der selvfølgelig også sunget helt vildt højt i bussen på vejen hjem, hvis vi ikke er for trætte… ;)

Fra vores hjemme-meet

Vi skriver på vores arme/ben for at holde styr på hvilke events vi er i, hvilket heat og så hvilken bane vi skal svømme i

Mig i vores holddragt 

Træning

Team Pic.

Knus Nadja 

Sorry!

Som nogle måske har opdaget, har der været meget stille herinde det seneste stykke tid! Jeg undskylder mange gange, og vil forsøge, om jeg ikke kan få alt opdateret inden alt for længe. Det er bare svært at få tid efter skole, og jeg er bare for dårlig til at sætte mig ned og skrive. Men jeg skriver i min kalender, hvad jeg laver hver dag, hvis der sker noget spændende selvfølgelig, så det burde være muligt at få det hele opdateret ordentligt. Det må være mit nytårsforsæt, at jeg opdaterer mere regelmæssigt herinde - vil prøve at gøre det hele lidt bedre. Så vil prøve at få smidt en masse indlæg ind de næste par dage!

Godt Nyt År og god bag-jul ;) 

Hilsner fra USA

Nadja

En masse blandet!

Tænkte et jeg lige ville lave et lidt rodet indlæg med info om en masse forskellige ting, så her kommer det hele i én pærevælling, usorteret:

Cross Country 
Sæsonen er nu endelig slut og indeni var jeg halvt glad, halvt trist over at det stoppede. Glad da det var begyndt at blive lidt trivielt og kommer nok aldrig til at lide den slags løb fuldt ud - og oven i det var vores træner bare en lille smule mærkelig ;) Men på den anden side kunne jeg virkelig godt lide vores sammenhold på holdet, og var lige begyndt at føle mig hjemme på holdet! Det var faktisk dejligt at have noget at tage sig til efter skole, og dagene går bare en lille smule hurtigere, når man har noget at tage sig til, så her er en kæmpe opfordring fra mig af om bare at springe ud i det, hvis du selv tøver - man ved aldrig hvad der sker.
     Vi havde vores sidste race d. 23. oktober nær Smyrna. Jeg løb helt forfærdelig og blev dårlig, så lad os komme videre - men jeg kan sige at jeg mødte Marie fra Danmark, som jeg er i udvekslingsgruppe sammen med, så det var dejligt lige at få sagt 'Hej' og se hende igen. D. 13. november havde vi så endelig vores banquet, hvor vi gik ud for at spise sammen som et hold, hvor også forældre var inviteret. Vi fik noget lækkert mad, hvor jeg holdt mig til pasta. Der blev så uddelt priser til den bedste løber etc. og så fik vi hver et 'letter', en pose med en proteinbar og sportsdrik i, samt en collage som en af forældrene havde lavet. Der blev så taget en masse billeder, og det hele var rigtig hyggeligt. Kommer til at savne dem alle sammen, da de har været en stor del af mine første måneder her i landet.

School Spirit
Football season er nu ovre, men den sidste fodbold kamp gik ikke stille for sig. Vi skulle nemlig spille den sidste football match imod Tullahoma, som er vores rivaler, og alle var super klar til kampen, der skulle spilles d. 31. oktober - altså samme dag som halloween. Men i ugen op til kampen skete der så noget, der lidt ødelagde det hele. Der blev nemlig fundet en død bobcat (rød los) på Tullahoma's fodbold bane. Den hang fra football-målet så nogen havde dræbt den og hængt den der.      Tullahoma's maskot er en 'Wildcat' og derfor blev de virkelig sure og hele dagen, onsdag, blev der talt om det. Inspektøren snakkede om det under vores daglige meddelser - om at det var gået for vidt nu m.m. og vores football coach snakkede også om det under dagens pep-rally. Det var virkelig noget og en person blev sigtet for drabet på lossen, da den var skudt uden for sæson. De går virklig meget op i deres skole og football team, men at dræbe pga. det er for mig at gå over stregen.

Sproget
Mit engelsk er ved at være virkelig godt, og jeg tænker ikke længere så hårdt, når jeg har en samtale med nogen. Det hele kører bare lidt af sig selv, og dansk og engelsk er ikke længere afhængige af hinanden. Jeg har lidt 2 sprog jeg kan bruge lige effektivt, og jeg føler lidt, at jeg snakker engelsk som jeg snakker dansk. Mine tanker er en blanding af dansk og engelsk, men selvfølgelig er jeg ikke flydende i engelsk. Der er stadig ord jeg ikke ved, men det hele kommer bare mere naturligt nu. Når folk beder mig om at sige noget på dansk bliver jeg lidt flov.
     Det lyder bare mærkelig og engelsk og dansk skal ikke blandes sammen, det lyder bare forkert på så mange planer. Selvom de synes, at det er sejt, så kan jeg kun bedst beskrive det, som at jeg bliver flov over dansk. Dansk lydder dumt i mine øre når jeg har engelsk på hjernen hele tiden, men samtidig elsker jeg dansk og føler mig lidt speciel. Det er lidt en splittet følelse. Og når man så bor sammen med en italiener bliver det ikke bedre - italiensk lyder bare så godt, så hvis jeg siger noget på dansk lyder jeg bare endnu mere kluntet end ellers. Det er lidt som vores værtsforældre reager, når Claudia siger hvad det italienske ord for noget er. De reagerer med et 'hvad', hvorimod når jeg så siger det danske ord bagefter siger de bare 'det lyder endnu mærkligere', haha

Knus
Nadja i Tennessee

Election Day

D. 4. november var det 'Election day', så vi havde fri fra skole den dag, da skolen blev brugt som valgsted, og jeg klager da ikke. Da jeg ikke rigtig kan sove længe, især når man er vant til at stå op kl. 6., stod jeg selvfølgelig også op denne dag tidligt. Min værtsfar sagde så til mig, imens jeg spiste morgenmad, at jeg skulle gøre mig klar, og så var vi ellers på vej ud af døren - med Claudia stadig sovende. Men imens vi sneg os ud af huset vågnede hun, da hun bankede på ruden ud til vores indkørsel, men vi lod som om vi ikke så hende og kørte afsted. Vi kørte ud til farmen og den anden lille farmen, som min værstfar har. Vi kørte også til et lille market, som der er hver tirsdag morgen, hvor folk kommer for at sælge deres høns, gæs, og sågar også grise og en enkelt hund. Man kunne også finde en masse andet skrammel, med ting der var for gammelt samt en masse rifler, pistoler etc. Det var lidt mærkeligt, at man bare kunne købe sin pistol der, og da Martin fandt en pistol, som en af hans venner havde ledt efter, ringede han til ham og sagde, at de havde den, så han kunne komme og købe den. Lidt mærkeligt men sådan er kulturen bare herovre.
     Vi kørte så til Co-op for at købe noget fodder og noget medicin til kørerne, da flere af de nye var syge. Dog har de det alle godt nu, selvom en døde, da den havde slået sit ben på vej ind i transporteren og ikke kunne stå op selv. Vi kørte så forbi farmen igen, for at skifte bil til den med den lange trailer, så vi kunne læsse noget hø. Endelig kørte vi så hjem efter at have været ude i 5 timer, hvilke Claudia ikke var særlig tilfreds med. Dog blev hun lidt gladere, da vi spiste frokost, og så kørte vi så, alle tre denne gang, ud til Manchester Stock Market, hvor de hver tirsdag har en masse dyr til salg. Vi kom lige i slutningen så vi så nogle køer blive solgt, og så var det ellers ovre. Det fungerede lidt ligesom en auktion, hvor man byder - her er det så bare dollars pr. pound.
     Claudia og jeg forstod nul og niks af hvad aktionaren sagde, da han snakkede så hurtigt - pyha. Vi tog så et smut forbi et værksted, hvor Martin har en bil, som han arbejde lidt på, og så tog vi endnu en gang ud til farmen, hvor Martin læssede høet af og fik hjulpet en af gederne over på den rigtige side af hegnet. Om aftenen gik vi så ud for at spise. Dagen var super skøn, og det var dejligt med en lille fridag.
      For lige at runde valget så vandt republikanerne STORT! I et stykke tid havde der været reklamer med diverse personer, der ønskede at blive valgt til senatet, men meget af den politik de har er 'mud-throwing', så de siger hvad de andre har gjort forkert og ikke deres egen politik. For lige at runde resultaterne blev stemmerne delt, her i Tennessee, 62% til republikanerne og 32% til demokraterne og resten til nogle andre grupper. Demokraterne vandt kun ét enkelt county, Der blev stemt til senatet og også nogle love der bl.a. omhandlede arbort. Men nu har jeg også rablet længe nok, så vil slutte nu, inden dette indlæg bliver kilometer langt.

-Nadja