Efter at cross country sluttede, var det tid til, at finde noget
andet, jeg kunne tage mig til. Jeg valgte derfor at blive en del af en
vintersport. I starten havde jeg lidt droppet den idé, men pludselig ændrede
situationen sig, og jeg kom på et hold. Min skole udbyder basketball, svømning
og wrestling som vintersports. Basketball krævede, at jeg skulle have et helt
nyt skema, da de har noget af deres træning i 7. lektion, og de personer, der
kender mig, vil nok sige, at jeg ikke lige er typen, der er bygget til
wrestling :) Så jeg endte med at kaste mig over svømningen, hvilket passede mig
meget godt, da jeg har svømmet i mange år, men aldrig som noget seriøst - jeg vil
på ingen måde sige, at jeg er god eller hurtig, jeg synes bare at det er sjovt!
Svømmetræneren er også min kemilærer, så det gjorde det en lille smule nemmere
at få snakket om at komme på holdet. Jeg havde min første træning d. 3.
november, og pyha det var hårdt. Selvom jeg havde løbet forinden, så er det
stadig nogle helt anderledes muskelgrupper man bruger, for ikke at sige, at jeg
har de værste spaghetti-arme!
Vi træner mandag til torsdag fra kl. 15:30 - 17:00. Først
strækker vi ud, og så svømmer vi oftest 300 yards opvarmning. Herefter laver vi
forskellige øvelser som fx. vendinger, startspring, nogle sprints og oftest
svømmer vi 'en pyramide'. Fx. starter vi med at svømme 50 yards, så får vi 30
sek. pause og så svømmer vi 100 yards, 1 min. pause, 150 yards, 1:30 min. pause
osv. Så kan vi have et topdistance på fx. 200 yards og når vi så har svømmet de
200 arbejder vi os vejen ned, og hvor vores pausetid bliver forkortet. Den
slags træning har i ofte! Mit første meet var på hjemmebane, så vi afholdte det
hele i vores Recreational Center, hvor vi svømmer til dagligt. Det er et center,
der udbyder diverse aktiviteter og har ’rum’ såsom: svømmehal (sjovt nok), basketball
baner, fitnesscenter, spinning og squashbaner. Jeg kommer hen til Rec. Centret
med en skolebus, der kører forbi efter skole - sjovt nok den samme bus, som jeg
ellers ville tage hjem. Men for at komme tilbage til vores meets - jeg skulle
første gang svømme 200 yards freestyle (crawl), men efter at halvvejs dø i
vandet, svømmer jeg nu fast: 50 og 100 yards freestyle + 200 og 400 yards
relay. Relay er holdsvømning så vi er fire på holdet, der hver svømmer sin bid.
Så hvis det er et 200 yards relay svømmer hver 50 yards. Mine trænere forsøger
også at få mig til at svømme brystsvømning til vores meets, men indtil videre
har det ikke været muligt pga. jeg har været nød til at svømme for andre etc.
Vi må ofre os lidt da ens hold får point for hvor mange discipliner de deltager
i, så det er bare med at få nogle i det hele! Men man kan max. svømme 2
individuelle og 2 relays :) (Efter at jeg skrev det her har jeg svømmet 100
yards brystsvømning én gang - var langt fra den hurtigste, men det er meget
mere mig end at svømme crawl!)
Jeg kan virkelig godt lide svømmeholdet og træningen,
da vi laver noget forskelligt hver dag og på grund af sammenholdet vi har. Vi
er omkring 25 på holdet, og vi har det super sjovt. Vores ude-meets er de
sjoveste især når vi kører i bus, hvor vi oftest afslutter dagen med at køre at
sted hen for at spise - super hyggeligt, og så bliver der selvfølgelig også
sunget helt vildt højt i bussen på vejen hjem, hvis vi ikke er for trætte… ;)