Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

søndag den 8. februar 2015

Nytår

     Herovre blev nytåret fejret på en langt mere stille måde end vi gør hjemme i Danmark. Vi havde ikke planlagt noget specielt for den dag, og dagen gik mest af alt med at reparere en bil og køre vejene flade for at gøre diverse ting sammen med min værstfar. Om aftenen spiste vi pizza fra Pizzahut, som Ronda havde hentet på vej hjem fra arbejde, og så ventede vi ellers bare på at klokken skulle blive 12. Claudia havde haft fysioterapi den dag for første gang, så hun var lidt smadret, da hun havde været i gang hele dagen, så hun endte faktisk med at sove ind i det nye år ;)
     Claudia og Martin tog også ud på gården omkring kl. 15., hvorefter jeg besluttede mig for at gå op ovenpå for at bruge vores cross trainer - for bare at træne en lille smule og ikke komme i alt for dårlig form, til når vi startede svømning igen. Jeg havde P3 i ørerne, og da jeg kommer ned, hører jeg pludselig rådhusklokkerne i mine ører! Først forstod jeg det ikke, men så indså jeg, at klokken nu var 12 - i Danmark meget vel. Danmark's Radio's pigekor begyndte også at synge, og jeg havde meget svært ved at lade vær med at synge med - jeg blev til sidst nød til at tage mine høretelefoner ud for ikke at gå rundt og synge i hele huset til alle andres irritation. Martin og jeg brugte tiden op til kl. 12 på at spille kort, lave noget cheese dip, og vi så også en film, inden det var tid til at slå over for at se nytår på Times Square. Fordi vi er en time bagud NYC, kunne vi selvfølgelig ikke se det live - det ville være lidt kedeligt - men vi (folk i Central Time zone) fik det genudsendt en time senere, så vi selvfølgelig kunne følge med, hvor tiden ville passe sammen. Vi fik dog ikke set 'the ball drop' men det er også okay.
    Herovre har de en masse ball drops når klokken slår tolv, men det behøves ikke at være en bold, som det ellers ligger i ordet. I Nashville, fordi Nashville er kendt som 'music city', blev der tabt en kæmpe rød node, og der blev tabt en hal masse andre ting rundt omkring i landet. Herefter gik vi enlig bare direkte i seng efter slaget 12. Jeg kiggede ud af mit vindue for at se noget fyrværkeri, men der var ikke et eneste - en lille smule trist, når man er vant til at have en familie der køber ALT for meget fyrværkeri, hehe. Men det var nu en meget hyggelig aften, hvor jeg fik hoppet godt ind i det nye år på en lidt anderledes måde ;)
Fra den eneste knallert jeg havde
Nadja

Julen

Så er julen vel overstået, og jeg havde en skøn jul med min skønne familie! Julen har på mange måder været spændende, men også lidt hård, da julen for mig indebærer en hel masse traditioner og familiehygge, som der ikke rigtigt er på samme måde herovre. Vil ikke sige, at jeg har haft det sotre hjemve, men tankerne har gået hjemad oftere end de normalt gør - hvilket jeg enlig tror er helt normalt nær helligdagene.
     Dog havde jeg en dejligt mor, der sendte en pakkekalender over til mig, så jeg kunne åbne en lille pakke fra Danmark hver dag til og med den 24 - du er den bedste, mor. Tak! Dog endte jeg med at måtte ofre et marcipanbrød, da en af vores hunde var kommet ind i pakken og havde spist det - ventede bare på, at han ville falde død om på grund af chokoladen rundt om. Herovre har de ikke hørt om marcipan, så det var også lidt svært at forklare, hvad pokker hunden enlig havde spist. Julen har stået på en masse forskellige ting, men for at holde os til det 'julede', så var vi ude at se et hus med julelys på ikke langt fra vores hus. Det i sig selv lydder ikke særlig fedt, men der var virkelig mange lys, og lysene var programmeret til at følge diverse sange, så det så virkelig fedt ud! Vi brugte også samme dag på at kigge på noget mere almindeligt julelys, som også var super fint at se på.


Man skulle tune ind på en frekvens på sin radio, så man kunne høre musikken i sin bil

Juleby under opbygning - jeg har selv lavet den hvide stjerne i bunden af billedet
Flere af husene til byen


Selvfølgelig skulle vi også bygge vores eget juletræ - så har jeg også prøvet det


Det endelige resultat - det skal siges, at det har alle mulige farver og nogle (læs: de fleste) af lysene blinker! 
Pakkekalender fra DK!
Fra pakkekalenderen! :) <3



Selve juleaften betyder for amerikanere ikke det store, men vi endte dog med at holde vores juleaften den 24. december som hjemme i Danmark. Vi havde hele tiden vidst, at det kunne være muligt at Nick, vbror, skulle flyve ud om morgenen d. 25., men det var først d. 24 at han fik mere eller mindre endelig besked - og selvfølgelig ville de have ham til at stå standby, eller noget i den stil, så han blev nød til at flyve til NYC d. 25 (Han arbejder ud fra NYC men bor i Tennessee) Dette fandt vi ud af ca. kl. 12 d. 24. så vi måtte hurtigt hjem, men Ronda syntes, at vi skulle vente med at gøre maden klar til hun kom hjem, så vi ventede til klokken blev 14, og så blev der ellers lavet kartoffelmos og kogt skinke. Imellem det hele fik jeg så snakket hurtigt med min familie hjemme i Danmark lige inden de skulle gå til bords, så det var rigtig hyggeligt at få snakket med en hel masse. Snakkede også med dem lige inden de skulle spise risalamande, men her blev jeg kastet rundt, på vores iPad, til diverse familiemedlemmer - igen, rigtig skønt at få talt med dem alle sammen! 
    Dog blev det kun kort, da vi skulle i Walmart for at købe de sidste ting, og da vi kom hjem var alle gaverne under træet - og hold da fast, der var mange gaver! Omkring kl. 16 kom Nick og Brittany, hvorefter vi lige hurtigt kørte ud på gården, og da vi kom tilbage var Ronda færdig med maden. Så fik vi ellers spist rigtig god mad, og vi fik pakket vores gaver op efterfølgende, og ikke om morgenen d. 25. som det ellers normalt er herovre. Jeg havde fået tilsendt lidt pakker fra Danmark, som jeg kunne åbne - mange tusinde tak til alle der har sendt mig noget igennem det sidste halve års tid, det varmer rigtig meget! Blev også overdynget med gaver fra mine værtsforældre og fik bl.a. et fotoalbum og en bog om Tennessee og en anden med alle staterne i USA - virkelig fedt, er så super taknemmelig for det alt sammen!! Herefter fik vi lidt tærte og ca. kl. 21. kørte Nick og Brittany hjem igen. 

Julelandsby

Vores julesokker - Claudia's og min hænger som de to yderste til højre








Næste morgen foregik meget stille og roligt, men som Martin sagde - "vi har slet ikke noget at lave nu". Jeg var i starten lidt trist over, at jeg ikke kunne opleve en 'rigtig amerikansk jul', men det var slet ikke dårligt, at det blev den 24. i stedet. For det er min oplevelse, så det er også min jul - så hvorfor græde over noget, der ikke skete/skulle ske, sådan er livet bare. 

Håber at i alle har haft en fantastisk jul sammen med jeres familie, for det har jeg ihvertfald haft! Det er helt sikkert en jul, jeg sent vil glemme!!

Knus Nadja

fredag den 27. december 2013

Glædelig jul!

Så blev det endelig jul, og hvilken indholdsrig en af slagsen. Min far endte på skadestuen juleaften, og jeg fik de mest fantastiske gaver - hvor flere kan bruges til mit udvekslingsår. Jeg fik både en splinterny kuffert af mine forældre,  og bogen 'The exchange survival kit'. Kufferten er en blanding mellem hard- og softcase, da skallen er hård men dog også bøjelig, letvægts , skulle jeg mene, og  den opfylder kravene til kuffertstørrelse etc. hvis man skal til USA,  så den er bare i vinkel.
   Bogen er allerede blevet læst lidt i, og bare på det jeg har læst, er den helt klart anbefalelsesværdig! Super god til at fortælle en om hvad man skal forvente,  og hvordan man skal agere før, under og efter sit udvekslingsår. Har allerede en selvskreven plads i kufferten. 
Ligenu går tiden også med at få lavet min ansøgning.
   Har taget de krævede kopier af pas etc. men skal til at tage mig sammen til at skrive mit student letter. Syntes bare at det er så svært,  da jeg har svært ved at skabe et glansbillede af mig selv. Det jele bliver bare lidt selvfedt...
Og så skal jeg snart vaccineres både mod Hepatitis B,  Polio og en anden børne vaccine der skal boostes - fantastisk! 
Dog har jeg intet problem med nåle som så mange andre, så det skal nok gå smertefrit ;)

Mange ønsker om en dejlig jul her fra, og et godt nytår (som for mit vedkommende skal tilbringes med nogle skønne veninder)

Nadja
Min fine blå kuffert fra KKDK


Fantastisk bog!