Blandede billeder

Her kommer så lige lidt billeder med lidt af hvert. De er ikke alle helt nye, så årstiderne i billedet er måske anderledes end hvad kalenderen siger lige nu... 

Vores garage før den blev ryddet ud - nu er der så meget plads at der faktisk er to biler parkeret ;) 

Tennessee Volunteers (Vols) 

Morgenmadshylderne i Walmart

Udvalget af oreos i Walmart er temmelig stort

Vores hus

Og nogle af vores biler - normalt har vi ca. 10 biler parkeret ved vores hus (Dog kan alle af dem ikke køre) 

Snøft! Elskede simpelthen denne her truck, men vi solgte den... Hvad der er svært at se er, at den er jacked up, så den er rigtig høj at komme ind i. Dog har vi en anden i hvid, men den skal først fikses før at den kan køre.

Anna-Belle, en af vores køer som på et tidspunkt gik frit rundt fordi hun var lidt syg - det skal siges, at da hun var kalv blev hun opflasket så hun er MEGET tam

Noget af vores lille gård

Bil under opbygning/reperation

De to geder som vi opflasker lige for tiden

Nogle af de andre gedekid

Bleeding brakes på en af bilerne, da bremserne ikke virker

Der hvor vi oftest tager hen for at fikse vores biler, da min værtsfar er venner med dem, så han kan bare køre ind og arbejde på en af hans egne biler - sorry for et lidt slørret billede

Claudia eksperimenterede lidt med mit hår

Pakke fra MyEducation da jeg vandt i deres "Månedens historie" konkurrence

Den dag det var min fødselsdag

D. 8. januar var det så min 17. års fødselsdag! Jeg kan kun sige at jeg havde en fantastisk fødselsdag, men pga. jeg er alt for sløv til at skrive om min fødseldag to gange, så i får bare lige den 'gode historie' som jeg sendte ind til min organisation , MyEducation. Jeg vandt med min historie som 'månedens gode historie' sammen med to andre fra USA, så jeg fik tilsendt en lille pakke med lidt dansk slik. Så her we go, har været, igen, alt for sløv til at redigere noget som helst: 

Hej MyEducation! 

Wow, tiden går alt for hurtigt! Jeg kan slet ikke fatte, at jeg er over halvvejs igennem mit år nu - jeg føler mig slet ikke klar til at ende mit år herovre. Heldigvis ender det først om et halvt år, så jeg er jo ikke på vej hjem, jeg kan stadig nå så mange ting! Jeg føler at det hele er først lige er begyndt for mig, og jeg har stadig en masse ting på min 'bucket list' som jeg vil nå, så lad os krydse fingre for at jeg når det hele.

     Min gode historie må være fra min fødselsdag, som jeg havde d. 8. januar. Dagen forinden var vores svømmetræning blevet aflyst pga. det var koldt udenfor, og de havde annonceret på TV at min skole ville åbne 2 timer senere pga. at det var så koldt uden for, at det ville være for koldt for børnene at vente på bussen udenfor. Det skal dog siges at jeg bor i Tennessee, en sydstat, så de er ikke så gode med sne og kulde, så er der bare det mindste snefnug eller er det koldt, lukker skolerne - hvilket også var situationen den dag... Det resulterede derfor i, at vi kunne sove to timer ekstra, men i stedet stod jeg tidligt op for at hygge med min familie. Min italienske søster var ikke stået op (jeg har en dobbelt placering), men min værtsfar var oppe. 

     Senere stod min søster op, og de begyndte begge at synge fødselsdagssang for mig, og jeg fik nogle gaver af min søster. Vi brugte også tid sammen med vores gedekid som vi havde i vores køkken. Vi har nemlig de seneste par dage fået en masse gedekid, så for at de ikke skylle fryse ihjel, havde vi taget dem hjem, hvilket medførte 5 små gedekid rendende rundt i huset. Dog skulle vi jo stadig i skole, så vi blev kørt i skole af vores værtsfar, og han hentede os igen kl. 15. Dog skal det siges, at vi normalt tager bussen, så det var lidt luksus at blive kørt i skole. Igennem dagen sagde folk tillykke til mig, hvilket gjorde mig virkelig glad. Kl. 4. skulle jeg være på skolen igen. Jeg er på min skole's svømmehold og samme aften havde vi en konkurrence, så vi skulle mødes og tage bussen fra skolen. Bussen i sig selv er ikke særlig fed, men vores konkurrencer udenbys er altid super sjove, og vi har det altid så sjovt sammen.

     Det var ikke alle der vidste at det var min fødselsdag, så jeg oplevede, at folk råbte fra den anden side af poolen tillykke med fødselsdagen til mig - hvordan kan man blive alt andet end glad? Efter en hektisk aften og et smut forbi Wendys for at spise, gik turen hjem imod Manchester. Vi kom tilbage på skolen kl. 10, hvor min værtsfar. Jeg regnede med, at Claudia og min værtsmor var gået i seng når jeg ville være hjemme, men da jeg kom in fra vores garage havde de pyntet op med diverse ting og sat en kage frem med lys i - der var ikke et øje tørt!

     Da jeg kom ind råbte de 'surprise' og vi holdt en mini-fødselsdag med kage og gaver. Min familie hjemme i Danmark havde til jul sendt mig en pakke med fødselsdagsgaver i, så jeg kunne også åbne mine gaver fra Danmark den dag, hvor jeg blandt andet fik en lille rød hoptimist og et Dannebrogsflag. Jeg havde et par flag fremme den dag, men i USA (og Italien) er flag ikke noget der er associeret med fødselsdag, så de syntes at det var lidt mærkeligt. Festen måtte dog opløses ret hurtigt, da vi jo skulle op igen næste morgen og i skole til normal tid, men først skulle jeg lige i bad, så kl. blev 23:30 før jeg kunne gå i seng. Alt i alt havde jeg en fantastisk 17- års fødselsdag, som jeg nok sent vil glemme. Jeg er så dybt taknemmelig for min nye familie i USA, der har taget min søster og jeg ind i deres lille familie. Vi får hele tiden nye oplevelser hvad enten det er at have gedekid rendende rundt i huaet, sælge en kalv, arbejde på diverse biler eller hænge ud på 'the junkyeard'. 

Vil lige sige tak til min søde familie hjemme i DK for at sende en fødselsdagsgave til mig - i er de bedste, tak! :) 

Tilføj billedtekst

Gave fra min værtsfamilie

Turen går til...

Jeg undskylder meget, at jeg har forsømt denne her blog så meget på det sidste. Når man skriver til ens læsere, at de skal "stay tuned", så går det ikke, at man først kommer med det forventede indlæg 3 uger + det løse bagefter. Men som alle i 9. klasse fik jeg en kold klud i hovedet der hedder eksamener og forberedelse, så jeg håber, at i vil tilgive mig. Skal nok stoppe med dårlige undskyldninger for nu...  For som overskriften mellem linjerne indikerer, ved jeg nu hvor min tur i USA går hen - Tennessee! Det er sådan en stor lettelse at jeg nu ved det, og efter 3 uger ved i det også nu :D 

   Måden jeg fik det at vide på, var jeg ikke selv forberedt på, men jeg vidste godt, at det kunne hænde for nogen. Var bare ikke klar på at denne nogen kunne være mig selv... Jeg blev nemlig kontaktet direkte af min familie per mail. Tirsdag morgen d. 6. maj, hvor jeg skulle til skriftlig fremstilling i dansk, imens jeg stort set var på vej ud af døren, tjekker jeg min mail. Jeg har fået en mail fra en ukendt mailadresse, så jeg tjekker det ud, og efter at have læst den først linje, og hurtigt, uden at læse, scrollet ned i bunden af mail, bryder jeg ud i tåre. Det er en lang mail fra min kommende værtsmor, og da min (biologiske…) mor kommer ind i lokalet, og jeg omfavner hende, græder og hopper og danser bliver hun helt paf. Først efter at hun selv ser noget af beskeden fatter hun, hvad der er sket, og resten af dagen kunne jeg ikke tænke på andet - fedt at man så skulle være hårdt koncentreret om noget så kedeligt, men vigtigt dansk, i 3½ time...

  

Starten på mailen fra min værstfamilie - Emnet for mailen var "Greetings from America!!!"

Min mor ringer til MyEducation for at hører ad, om det kan være rigtigt, at jeg har fået en familie. Man får nemlig, lige så snart de ved, at man er blevet placeret, officielle dokumenter omkring familien, som jeg jo på det tidspunkt ikke havde. De siger at så længe jeg ikke ved noget, så ved de heller ikke noget, men i dette tilfælde vidste jeg noget, før at jeg havde fået det at vide igennem MyEducation. Dog kunne Marianne fortælle, at de ikke havde nogen papirer på, at jeg skulle have fået en familie, så hun kunne desværre ikke bekræfte min placering. Senere hen ringede hun så - dokumenterne var lige kommet, og det var rigtig nok, - Jeg skal til Tennessee.

    Jeg har så senere hen snakket med dem over Skype - en samtale der varede 2 timer, og som var fuld af en smule akavet stilhed, men jeg er virkelig glad for dem, og de virker som jordens sødeste mennesker. Et tip til dem der skal snakke med deres værtfamilie for første gang - forberede spørgsmål i god tid, og ikke som mig 15 minutter før samtalen. Det vil sikre at I har en del mere at snakke om, da du kan huske alle dine spørgsmål - så man ikke sidder med dem tilbage, når samtalen er slut, og samtalen flyder på den måde :D Min værtsfamilie havde fået at vide at de først skulle kontakte mig den næste dag, altså dagen efter at de enlig sendte den, men de kom til den konklusion, at når jeg så den så ville det alligevel være den næste dag, så de sendte den af sted lidt før. Derfor var de før ude en MyEducation 

Min stat! Tennessee

TN State flag. De tre stjerne repræsentere de tre dele af Tennesse - East, Middle og West Tennessee

Der kommer et andet indlæg om min familie etc., men da dette indlæg er blevet lang allerede stopper jeg her :D 

Så for nu - Ha' det godt 

Nadja

Forberedelsesmøde og pakke

    D. 28. April, lørdag, var jeg så til forberedelsesmøde i København på noget der hedder First Hotel. Med en transport tid på ca. 1 time og 15 minutter betød det at min mor og jeg skulle være ude af døren omkring kl. 7 om morgenen da mødet startede kl. 9, men inden da var blev der serveret morgenmad.

Hitting the road!

     Til mødet startede vi ud med at høre en masse informationer. Selvom man havde hørt det meste af det var det super dejligt lige at få det opremset og en repræsentant,kan ikke huske den præcise formulering, fra World Heritage Pete Hayes, der også var der og fortalte lidt. Så blev klokken 12:30 og forældrene blev smidt ud. Tilbage var så 90 unge udvekslingsstudenter. Jeg kendte personligt nada mennesker, men en anden pige og jeg endte med at gå rundt og snakke sammen - hun var lige så alene som mig, men jeg mødte også en masse andre søde mennesker.
     Alle var super søde og åbne, og efter at vi havde fået frokost var det tid til en lille snak med nogle returnees (tidligere udvekslingsstudenter), så vi kunne få svar på nogle af de spørgsmål, vi nu end måtte have. Vi havde også et fordrag over emnet "I lort til halsen, og hva' så?". Foredragsholderen havde selv som 16 årig tomlet den til Rumænien og vi fik en masse tips fra ham - og vi fik muligheden for at stå på hænder... ;)
Vi skulle efterfølgende lave en kontrakt med os selv om hvad vi ville opnå med vores ophold og hvordan vi ville opnå det og så gennemgik vi nogle virkelige cases.
    Mødet var helt fantastisk og jeg er så tryg ved at rejse med MyEducation nu. De er virkelig troværdige, virker de til, og til mødet havde 50% af deres elever fået en placering - et tal der kun er blevet forøget siden da... ;) Og Marianne, program manager, kunne navne på alle elever, hvilket gjorde et stort indtryk på mig.

     Bonus info - for LANG tid siden fik jeg også min MyEducation taske som er en del af ens betaling. Den er super fed, og da min egen taske på nuværende tidspunkt er lidt ramponeret, skulle jeg alligevel havde skaffet mig en ny taske, så det er bare super! Det er en mørkeblå "PC-taske'ish". Love it!

     Der kommer snart et nyt indlæg så stay tuned - kan ikke vente med at fortælle det! :D Håber snart at det kan blive sommer, så jeg kan komme af sted, og få overstået disse forfærdelige eksamener - men haha, vi trak geografi og samfundsfag, så det skal nok gå. Alt andet end mundtlig matematik og tysk ;)

Nadja

Selv-fedme alarm!

     I mandags, fik jeg endelig besked fra MyEducation om mine resultater i SLEP-testen. Jeg bestod - og særdeles vel endda ;) Det er virkelig dejligt at vide at det ikke var helt hen i hampen det man lavede. Går lidt og funderer over hvilket klasse trin jeg vil blive placeret på, men det må tiden vise. Nu går tiden bare med at vente og vente på at den fantastiske værtsfamilie skal vælge mig. Bare det at vide den geografiske placering kunne være dejligt! Indtil jeg får familie sker der nok ikke noget voldsomt spændende - på mandag skal jeg have taget en tuberkulose-test på Næstved Sygehus, men ellers sker der først noget udvekslings-relateret d. 26. april hvor jeg skal til forberedelsesmøde  i KBH. Glæder mig som et lille barn til at høre mere om mit ophold, og forhåbentlig snakke med nogle af de andre der skal afsted. 

Mailen med den glædelig nyhed fra MyEducation

 Håber at i andre nyder weekenden, hvor i end nu befinder jer. Her hjemme hos mig, har min lille bror test min kuffert. Og jo, det er nu testet, at det er muligt for mig at smugle min bror på 6 år ud af landet i min kuffert, sammen med noget tøj, så han kan komme med til USA sammen med mig. Ved ikke hvordan han har tænkt sig at overleve flyveturen, men den tid den sorg ;)
     Lover at opdatere om tuberkulosetesten - regner ikke med at have det, men man kan aldrig vide sig sikker.

Pas godt på jer selv ind til da
Nadja

Enden på papirarbejdet...

Så var det ved at være tid til at høre noget fra mig, og det skal i selvfølgelig ikke snydes for. D. 17 februar fik jeg sendt min lægeerklæring til MyEducation - efter at den havde ligget i stilstand hjemme hos mig i 2 uger, hvor jeg ikke havde fået taget sammen til at få mine forældre til at skrive den under og sende den afsted - lille ups. Men skidt pyt. Jeg fik hurtigt svar tilbage, at jeg skulle have taget en vaccine (Di-tek-ki), som jeg dog allerede var klar over, at jeg manglede, og som jeg skulle have lavet d. 24 sammen med min anden omgang hepatitis B vaccine.
Så afsted jeg måtte til lægen, og en dag efter fik jeg sendt et scan af mine vaccinationer afsted + mit nye pas (er der en naturlov, der bestemmer at pasfotos skal være grimme? jeg spørger bare, for alle mine er, ja, ikke just kønne).
    Og så kom den dejlige nyhed - Jeg fik mail tilbage fra MyEducation om, at mine papirer nu ligger i USA, og at de er begyndt at finde min familie. Yeah! Kan ikke vente til at finde ud af, hos hvem jeg skal bo hos det kommende år, og det er meget mærkeligt hele tiden at gå rundt med en stor uvished om, hvor man skal være. Det er sku svært at se frem til noget man ikke kender endnu helt præcist, må jeg sige - men til tider er ekstasen over at jeg skal af sted ikke til at leve med.
     Dog støder jeg tit på den tanke med: 'det kommer jeg ikke til at opleve i Danmark', 'det kommer min familie til at gøre uden mig', 'det kommer jeg til at gå glip af'. Dog er jeg ikke ked af det, jeg kommer til at opleve så meget andet, men det er bare underligt at tænke på, at man ikke er i landet om et halvt år.
     Der stod også i mailen, at jeg skulle forberede mig til, hvad jeg ville have lyst til at spørge min kommende familie om - hvis de ringede, som det første! Jep, det er rigtigt. Nogle familier ringer inden at eleven har fået deres placering af vide fra deres organisation, så de får de direkte besked fra familien. Ikke noget jeg just er glad for, da jeg nok mest af alt vil gå lidt i baglås og ikke kunne finde hoved og hale på det hele, og heller ikke vide hvad jeg skulle sige i sådan en situation - jeg skal nok lige have lidt tid til at lade det falde ind, før jeg vil have det godt med at snakke med dem.
     Så nu er det bare med at vente til at det gyldne opkald kommer, og jeg får af vide at jeg skal til Nordkorea i stedet... :)

Håber i nyder liv, og har det godt
Mange hilsner
Nadja

SLEP test

I går, fredag, fik jeg taget den længe frygtede SLEP test. Den blev altså taget i min vinterferie, men da den ikke tager så lang tid var det til at leve med. Grunden til at jeg har fået taget den i min ferie er, at MyEducation tilbyder, os der bor langt væk fra København, at få en af vores egne lærere til at tage testen med os, istedet for at komme til København.
Dette er dog noget, jeg har haft det lidt dårligt med, da det jo er en privat organisation, jeg rejser med og derfor ikke rigtig kan tillade mig at ligge beslag på min lærers tid, og at jeg simpelthen ikke har tid efter skole til at få taget en sådan test.
 MyEducation tilbød mig også at jeg kunne komme til København, hvis jeg ikke kunne finde en lærer, så de tvang ikke en til at få ens egen lærer til det - men jeg fandt en endnu bedre løsning.
Jeg fik min næsten-nabo og ven af min familie, som tilfældigvis er lærer, bare ikke på min skole, til at 'tage testen' sammen med mig. Derfor satte hun en computer op til lytteøvelsen, og så sad jeg ellers oppe i et gæsteværelse helt for mig selv og lavede SLEP test, imens min lillebror sad nedenunder hos vores nabo og så film.
Burde måske lige fortælle hvad SLEP testen går ud på - SLEP testen, som er obligatorisk når man rejser med MyEducation, består den af 45 minutters lytteprøve og 45 minutters læseprøve, som skal laves og besvares. Man skal slet ikke skrive noget bare skravere det rigtige svar på ens 'answer sheet' imens man kigger i arbejdsbogen, så det hele er multiple choice opgaver.
Først var testen virkelig nem, helt nede på det helt basale engelsk niveau, hvor tredjeklasser kan være med, men så steg den ellers i sværhedsgrad, og jeg synes at nogle dele af læseprøven, som var den sidste del af prøven, var svære, og læseprøven var generelt svære end lyttedelen.
Jeg glæder mig virkelig meget til at finde ud af om jeg er bestået, men har selv en god fornemmelse, men er lidt bange for at have nogle forhåbninger. SLEP testen skal bruges så min kommende skole ved hvilket niveau jeg er på, så de kan placere mig på den rigtige årgang, og også for MyEducation kan få en ide om, hvor god til engelsk jeg er. Er super spændt!
- Det skal lige siges at jeg til sidst endte med at blive lidt sindssyg over den vejledende stemme, da den var så monoton og bare kedelig og trist at høre på! (p.s. de snakker amerikansk, hvis nogle skulle have gættet det, og ikke britisk som nogle af stemmerne i FSA prøverne gør).

Over and out
Nadja

Ligner meget godt det svarark man fik, hvor man markerede sit svar
ud fra det der stod i arbejdsbogen.

Accepteret!!!

Wuhu!  Jeg gjorde det!
I onsdags var jeg til samtale hos MyEducation,  og gæt engang - de accepterede min ansøgning til high school! På en måde regnede jeg lidt med at blive optaget da alle mine venner har fortalt mig: "at hvis ikke dig Nadja,  så ingen". Men samtidig lyder alle andrr udvekslingsstudenter langt mere modne og klar end mig. But I made it!
Interviewet var enlig meget afslappet, og intervieweren var meget venlig og humoristisk,  hvilket fik en til at føle sig godt tilpas.  Inden mødet skulle jeg udfylde nogle papirer for MyEducation,  så de vidste mere om mig, og jeg skulle også medbringe mine seneste karakterer med de andre papirer.  Vi sad inde på et meget lille kontor,  som hun brugte på den skole, men det var ikke så slemt :)
Først gennemgik vi et slide show hun havde printet,  noget hun mest sagde var for forældrene ;) Her fortalte hun alt man havde brug for at vide om opholdet inden da - om værst familie,  religion,  påklædning,  MyEducation's regler (no driving, drinking,  smoking,  drugs nor sex) og high school m.m.m. (med meget mere)
Så blev mine forældre sat ind på lærerværelset efter at de havde fået stillet deres eventuelle spørgsmål,  og så var der kun os to tilbage.  Hun spurgte lidt ind til hvad jeg ville gøre hvis jeg fik hjemve, jeg skulle fortælle tre ting om mig selv etc. Så skulle vi også snakke på engelsk :) Da vi sagde farvel,  sagde hun at jun ikke kunne se hvorfor jeg ikke skulle blive godkendt, hvilket gjorde mig virkelig glad. Jeg fik så den officielle bekræftelse i torsdags, og så skal vi have udfyldt et papir,  hvor jeg erklærer at jeg gerne vil deltage i programmet.  Kan ikke vente med at komme i gang!!

Knus