Alt godt fra havet

Det her indlæg bliver nok lidt langt, men det er lidt af en opfølgning/opsummering på flere ting som jeg er for doven til at lave til individuelle indlæg, så overlev med et lidt længere indlæg - man kan jo altid læse det i bidder ...

Debut i radioen

D. 13. december havde jeg min debut i radioen! Okay, godt nok kun den lokale radio på radioprogrammet "thunder radio", men hey, man skal jo starte et sted. Min svømmetræner havde sagt at han gerne ville have mig med i radioen sammen med 2 andre fra holdet, så det var jo bare med at tage chancen imens man havde den - som en god udvekslingsstudent siger man aldrig nej. Thunder radio broadcaster om lokalsport, så det er den kanal man tuner ind på for at høre en football, basketball eller softball match, hvor de ofte live streamer fra hvis der er en hjemmekamp. Derfor var svømmeholdet inviteret ind til at tale lidt. De sender fra det lokale Ford værksted - så high tech er det. Alle os svømmere der var der fik en t-shirt fra radioprogrammet, og vi skulle også signere en af de to football hjelme, som alle deres gæster gør. Jeg var lidt urolig over om jeg ville snuble over ordene, men det var ikke særlig slemt og min søster hørte det i radioen og sagde, at jeg snakkede rigtig godt engelsk, så det er jo altid dejligt! Radioværten var virkelig venlig, men jeg gik fra at være Nadja til at være Na-DI-a, hvilket min værtsfar gjorde lidt sjov med bagefter.

Concession stand

Fra cross country blev vi bedt om at stå i the concession stand, som praktisk talt er en kiosk, der er i løbet af, i det her tilfælde, basketball kampene. Så vi skulle styre kiosken, hvor vi solgte diverse slik, popkorn, drikkevarer, pizza og cookies. Salget gik så til cross country holdet, så vi var et par stykker der stod i boden. Vi skiftede lidt, så nogle også kunne se kampene der blev spillet, og pigerne vand deres kamp efter 3 gange overtid, så det var virkelig vildt! Desværre var jeg i boden på det tidspunkt, så vi måtte høre det fra de få personer, der valgte at købe noget på dette højspændte tidspunkt. Det var virkelig sjovt og dejligt at få noget af holdet samlet igen.

Capitol tur & Nashville

Vores udvekslingsgruppe tog i januar til Nashville for at se deres Capitol (bygning hvor the Tennessean Senate og House holder til) The Capitol ligger på Capitol Hill, som er det højeste punkt i byen, så man kan se over det meste af Nashville derfra. Vi fik en rundvisning derinde og lidt facts så vi kom rundt og se de forskellige rum hvor de arbejder, stemmer og hvor Staten's Supreme Court hører til. 

The Capitol

Regionals - svømning

Selvom svømning nu er slut, kan jeg vel godt skrive om vores sidste meet - nemlig regionals! Det er altså en regional konkurrence mellem de bedste svømmere i det område og man skal svømme en bestemt tid for at kvalificere. Tror vi havde ca. 12 svømmere med til regionals. Vi kunne nemlig tage ekstra svømmere med til at svømme relays, så selvom nogle ikke hade kvalificeret pga. deres egen tid kom de stadig med. Hele svømmeholdet fik fri d. fredag som det blev afholdt og vi kørte i bus fra skolen til Nashville kl. 8 om morgenen. Stemningen var super god, selvom mange af os bare var med for at heppe (Hvilket var situationen i mit tilfælde). Da der var utrolig mange svømmere, var der hele tre opvarmningsrunder så alle kunne opvarme - og vores skole's hold optog ikke engang én hele bane! Og det skal siges at der var tre bassiner! Det var rigtig livligt og tog det meste af dagen. Vores eneste dreng der svømmede formåede at sætte ny skolerekord og det samme gjorde et af vores relay hold, så alt i alt gjorde vi det rigtig godt. I det aquatics center vi var i, var der også en skøjte bane, men jeg nåede desværre ikke at prøve det, men der var nogle af de andre fra holdet der gjorde - nogle bedre end andre ;) Efter en afsluttet konkurrence dag tog vi på O'Charley's for at runde hele dagen af med et godt måltid betalt af vores trænere.

Track 

Da svømning nu er overstået er det til tid forårssport. På min skole har vi tennis, softball og track for piger og jeg valgte at prøve track, da jeg ikke rigtig kan komme ind på nogle af de andre hold. Track er lidt ligesom atletik, så det forgår på en atletik bane og der er forskellige løbe discipliner, længdespring, højdespring, kugle stød og diskos kast. Jeg løber bare lige nu, men måske vil jeg prøve højdespring, man ved jo aldrig. Selvom jeg løb langdistance i cross country, er jeg nu gået hen til at løbe kortere distancer, sprints. Ingen af de andre piger er rigtig langdistance løbere, så jeg valgte sprints, for ikke at være helt alene med drengene og også for at prøve noget nyt. Jeg har løbet 100, 200 og 400m i vores meets, hvor 400m helt klart er min bedste. Dog mener min træner at jeg ville være endnu bedre i en 800m så måske skal jeg løbe det i et af vores meets.
Ps. Vidunderligt endelig at have distancer i meter! Så har man da en fornemmelse af hvor langt man løber ;)

Nadja 

Pyha!

Noget jeg ikke har fortalt om, er mit møde med det amerikanske sundhedssystem! Bare lige hurtigt for at tage al bekymringen i opløbet, så er/var det ikke mig, der var noget galt med, men derimod min italienske værtssøster Claudia! Og igen, for at berolige jer, så har hun det fint nu og alt er godt! Jeg var bare lidt sløv til at skrive om det, da mine forældre først skulle have det af vide, før det kom ind her. Men til sagen - D. 18. november blev jeg kaldt fra mit homeroom/study hall hen til kontoret. Er aldrig blevet kaldt til kontoret, og det er normalt kun hvis du har gjort noget galt, at du bliver sendt derhen. Jeg gik derfor til kontoret, hvor jeg blev henvist til gymnastiksalen, hvor de sagde, at skolesygeplejersken ville tale med mig. Jeg var snot forvirret over, hvad hun ville tale med mig om, men ’of I went’! Lige så snart jeg kom ind i gymnastiksalen, kunne jeg se at der var noget galt - min søster sad i en rullestol og min værtsfar sad sammen med sygeplejersken og prøvede at arbejde med hendes ben. 

     Vi fik hende rullet udenfor og forsøgte at få hende ind i vores bil, hvilket skulle vise sig at være lettere sagt end gjort. Jeg blev fortalt, at hun havde forskubbet hendes underben ud fra hendes knæ, så det var ude af placering - det var poppet ud, imens hun spillede ultimate/løb (håber det giver bare en lille smule mening - på engelsk siger man bare 'that she dislocated her knee', meget nemmere). Dette medførte, at hun slet ikke kunne stå op, og vi stod ca. ud på parkeringspladsen, i næsten intet tøj, i 30 minutter i 5 graders varme/kulde. Hun ville ikke ind i bilen, men pga. omkostninger ved at tilkalde en ambulance ville være meget høje, ville hun også gerne undgå at ringe efter en ambulance. Til sidst var vi alle meget frustrerede - hun var så stædig og råbte og skreg hele tiden, selv uden at vi gjorde noget, hvilket gjorde hele situationen meget anspændt. Hun tænkte på ingen måde klart, så vi endte med at tilkalde en ambulance og så kørte vi ellers til Manchester Medical Center. Her fik hun så noget smertestillende og taget nogle røntgenbilleder som ikke så godt ud. Først ville de have os til Nashville, fordi de ikke kunne sætte hendes ben på plads, men doktoren gav det et sidste forsøg, hvilket lykkedes. Hun var så afslappet og kunne ikke føle noget, så det var nemmere for ham at sætte det på plads. Herfra tog vi så hjem, jeg fik lige taget billeder med svømmeholdet, som selvfølgelig var samme dag. Dog efter nogle uger efter ulykken besluttede doktoren, at hendes knæ var så dårligt, at hun blev nød til at have en operation, som hun så havde d. 18. december. Jeg var sammen med min værtsfar sammen med hende på hospitalet for at støtte hende. Operationen tog en time, men selvfølgelig var kirugen en time forsinket, så vi kom først hjem kl. 16. 

     Nu har hun det rigtig godt og er netop blevet færdig med hendes 4 ugers genoptræning og hun kan stort set gøre alt hvad hun vil, men hun skal bare have en støtte bind på, når hun træner. Hun går næsten helt normalt, men nu vil vi gerne komme videre. Det mest uhyggelige omkring det hele, hvis man kan kalde dét det, er, at jeg ved hvor anderledes, jeg ville have håndteret det hele, hvis jeg havde været hjemme i Danmark. Jeg ville ikke havde blinket et sekund om ringe efter en ambulance, men pga. prisen for en ambulance ligger på omkring $800 herovre, er det dét sidste man vil gøre. Dog har forsikringen gennem vores organisation taget det meste af det, og hun skal kun betale en minimal del af det hele. Det er bare uhyggeligt, hvor meget sundhedsforsikringer dominere det hele, og det er alt sammen et spørgsmål om man har råd til det, og ikke om at man bare skal blive rask igen. Men nu er det hele så tæt på normalt som det kan blive, vi er kommet videre i vores liv og Claudia har kun brug for at træne knæet lidt og så skulle hun være så god som ny. 

Nadja 

Vintersport

Efter at cross country sluttede, var det tid til, at finde noget andet, jeg kunne tage mig til. Jeg valgte derfor at blive en del af en vintersport. I starten havde jeg lidt droppet den idé, men pludselig ændrede situationen sig, og jeg kom på et hold. Min skole udbyder basketball, svømning og wrestling som vintersports. Basketball krævede, at jeg skulle have et helt nyt skema, da de har noget af deres træning i 7. lektion, og de personer, der kender mig, vil nok sige, at jeg ikke lige er typen, der er bygget til wrestling :) Så jeg endte med at kaste mig over svømningen, hvilket passede mig meget godt, da jeg har svømmet i mange år, men aldrig som noget seriøst - jeg vil på ingen måde sige, at jeg er god eller hurtig, jeg synes bare at det er sjovt! Svømmetræneren er også min kemilærer, så det gjorde det en lille smule nemmere at få snakket om at komme på holdet. Jeg havde min første træning d. 3. november, og pyha det var hårdt. Selvom jeg havde løbet forinden, så er det stadig nogle helt anderledes muskelgrupper man bruger, for ikke at sige, at jeg har de værste spaghetti-arme!

    Vi træner mandag til torsdag fra kl. 15:30 - 17:00. Først strækker vi ud, og så svømmer vi oftest 300 yards opvarmning. Herefter laver vi forskellige øvelser som fx. vendinger, startspring, nogle sprints og oftest svømmer vi 'en pyramide'. Fx. starter vi med at svømme 50 yards, så får vi 30 sek. pause og så svømmer vi 100 yards, 1 min. pause, 150 yards, 1:30 min. pause osv. Så kan vi have et topdistance på fx. 200 yards og når vi så har svømmet de 200 arbejder vi os vejen ned, og hvor vores pausetid bliver forkortet. Den slags træning har i ofte! Mit første meet var på hjemmebane, så vi afholdte det hele i vores Recreational Center, hvor vi svømmer til dagligt. Det er et center, der udbyder diverse aktiviteter og har ’rum’ såsom: svømmehal (sjovt nok), basketball baner, fitnesscenter, spinning og squashbaner. Jeg kommer hen til Rec. Centret med en skolebus, der kører forbi efter skole - sjovt nok den samme bus, som jeg ellers ville tage hjem. Men for at komme tilbage til vores meets - jeg skulle første gang svømme 200 yards freestyle (crawl), men efter at halvvejs dø i vandet, svømmer jeg nu fast: 50 og 100 yards freestyle + 200 og 400 yards relay. Relay er holdsvømning så vi er fire på holdet, der hver svømmer sin bid. Så hvis det er et 200 yards relay svømmer hver 50 yards. Mine trænere forsøger også at få mig til at svømme brystsvømning til vores meets, men indtil videre har det ikke været muligt pga. jeg har været nød til at svømme for andre etc. Vi må ofre os lidt da ens hold får point for hvor mange discipliner de deltager i, så det er bare med at få nogle i det hele! Men man kan max. svømme 2 individuelle og 2 relays :) (Efter at jeg skrev det her har jeg svømmet 100 yards brystsvømning én gang - var langt fra den hurtigste, men det er meget mere mig end at svømme crawl!)

    Jeg kan virkelig godt lide svømmeholdet og træningen, da vi laver noget forskelligt hver dag og på grund af sammenholdet vi har. Vi er omkring 25 på holdet, og vi har det super sjovt. Vores ude-meets er de sjoveste især når vi kører i bus, hvor vi oftest afslutter dagen med at køre at sted hen for at spise - super hyggeligt, og så bliver der selvfølgelig også sunget helt vildt højt i bussen på vejen hjem, hvis vi ikke er for trætte… ;)

Fra vores hjemme-meet

Vi skriver på vores arme/ben for at holde styr på hvilke events vi er i, hvilket heat og så hvilken bane vi skal svømme i

Mig i vores holddragt 

Træning

Team Pic.

Knus Nadja 

En masse blandet!

Tænkte et jeg lige ville lave et lidt rodet indlæg med info om en masse forskellige ting, så her kommer det hele i én pærevælling, usorteret:

Cross Country 
Sæsonen er nu endelig slut og indeni var jeg halvt glad, halvt trist over at det stoppede. Glad da det var begyndt at blive lidt trivielt og kommer nok aldrig til at lide den slags løb fuldt ud - og oven i det var vores træner bare en lille smule mærkelig ;) Men på den anden side kunne jeg virkelig godt lide vores sammenhold på holdet, og var lige begyndt at føle mig hjemme på holdet! Det var faktisk dejligt at have noget at tage sig til efter skole, og dagene går bare en lille smule hurtigere, når man har noget at tage sig til, så her er en kæmpe opfordring fra mig af om bare at springe ud i det, hvis du selv tøver - man ved aldrig hvad der sker.
     Vi havde vores sidste race d. 23. oktober nær Smyrna. Jeg løb helt forfærdelig og blev dårlig, så lad os komme videre - men jeg kan sige at jeg mødte Marie fra Danmark, som jeg er i udvekslingsgruppe sammen med, så det var dejligt lige at få sagt 'Hej' og se hende igen. D. 13. november havde vi så endelig vores banquet, hvor vi gik ud for at spise sammen som et hold, hvor også forældre var inviteret. Vi fik noget lækkert mad, hvor jeg holdt mig til pasta. Der blev så uddelt priser til den bedste løber etc. og så fik vi hver et 'letter', en pose med en proteinbar og sportsdrik i, samt en collage som en af forældrene havde lavet. Der blev så taget en masse billeder, og det hele var rigtig hyggeligt. Kommer til at savne dem alle sammen, da de har været en stor del af mine første måneder her i landet.

School Spirit
Football season er nu ovre, men den sidste fodbold kamp gik ikke stille for sig. Vi skulle nemlig spille den sidste football match imod Tullahoma, som er vores rivaler, og alle var super klar til kampen, der skulle spilles d. 31. oktober - altså samme dag som halloween. Men i ugen op til kampen skete der så noget, der lidt ødelagde det hele. Der blev nemlig fundet en død bobcat (rød los) på Tullahoma's fodbold bane. Den hang fra football-målet så nogen havde dræbt den og hængt den der.      Tullahoma's maskot er en 'Wildcat' og derfor blev de virkelig sure og hele dagen, onsdag, blev der talt om det. Inspektøren snakkede om det under vores daglige meddelser - om at det var gået for vidt nu m.m. og vores football coach snakkede også om det under dagens pep-rally. Det var virkelig noget og en person blev sigtet for drabet på lossen, da den var skudt uden for sæson. De går virklig meget op i deres skole og football team, men at dræbe pga. det er for mig at gå over stregen.

Sproget
Mit engelsk er ved at være virkelig godt, og jeg tænker ikke længere så hårdt, når jeg har en samtale med nogen. Det hele kører bare lidt af sig selv, og dansk og engelsk er ikke længere afhængige af hinanden. Jeg har lidt 2 sprog jeg kan bruge lige effektivt, og jeg føler lidt, at jeg snakker engelsk som jeg snakker dansk. Mine tanker er en blanding af dansk og engelsk, men selvfølgelig er jeg ikke flydende i engelsk. Der er stadig ord jeg ikke ved, men det hele kommer bare mere naturligt nu. Når folk beder mig om at sige noget på dansk bliver jeg lidt flov.
     Det lyder bare mærkelig og engelsk og dansk skal ikke blandes sammen, det lyder bare forkert på så mange planer. Selvom de synes, at det er sejt, så kan jeg kun bedst beskrive det, som at jeg bliver flov over dansk. Dansk lydder dumt i mine øre når jeg har engelsk på hjernen hele tiden, men samtidig elsker jeg dansk og føler mig lidt speciel. Det er lidt en splittet følelse. Og når man så bor sammen med en italiener bliver det ikke bedre - italiensk lyder bare så godt, så hvis jeg siger noget på dansk lyder jeg bare endnu mere kluntet end ellers. Det er lidt som vores værtsforældre reager, når Claudia siger hvad det italienske ord for noget er. De reagerer med et 'hvad', hvorimod når jeg så siger det danske ord bagefter siger de bare 'det lyder endnu mærkligere', haha

Knus
Nadja i Tennessee

Cross country

Noget som jeg ikke har fortalt så forfærdelig meget om, er min optagelse på cross country holdet. Onsdag d. 10. september - godt og vel tre uger siden, startede jeg på cross country holdet. Jeg hørte om holdet over speakerne, og jeg kan kort sagt kun sige, at de burde være bedre til at rekruttere og fortælle om skolens sportshold når man starter - for havde jeg ikke hørt om det over speakerne, så havde jeg aldrig vidst at det hold eksisterede. Jeg kontaktede derfor træneren over email og han var frisk på, at jeg startede på holdet, dog skulle jeg først have lavet en 'physical' hos en læge. Det har noget at gøre med, at de skal vide hvilket sygdomme etc. man har, i tilfælde af at man får en skade eller bliver syg under træning, så jeg måtte til lægen og betale for et 5 minutters lægetjek.

Første dag på holdet gik med at spille 'ultimate' hvilket er et frisbee spil. Det er ikke noget, vi normalt gør, men det var en belønning fra træneren for gode resultater ved meet'et dagen forinden. Vi spillede også noget football, som jeg selvfølgelig var helt rundt på gulvet over at spille, men da det var uden tacklinger, kom jeg mere eller mindre helskindet igennem. Dagene efter stod den på almindelig træning, hvor jeg bare skulle løbe distance, da træneren ikke ville overbelaste mig. Han fandt dog ud af, at jeg ikke var helt dårlig til at løbe, da jeg løb med de andre de 7 miles (11km) som de var sat til - så tirsdag, efter ikke engang at have trænet i en uge, fik jeg lov til at løbe med til vores meet. Et meet er det en cross coutnry konkurrence hedder, og denne dag var det på hjemmebane, så vi stod for det hele, hvilket betød at vi fra cross country holdet fik en lektion tidligere fri, så vi kunne hjælpe med at sætte det hele op (dog får vi stadig tidlig fri når vi har meets så vi har tid til at forberede os). Trænerne havde en uniform til mig, så jeg kunne ligene resten af holdet, og så var det ellers med at vente til at det blev pigerne tur til at løbe. Alle løber nemlig ikke samtidig - drenge, piger og junior-varsity (JV - de yngre/2. holdet). Først skulle middleschool holdene race og så blev det ellers pigernes tur. Ved hvert race løber man 3 miles (4,8 km) og de første 15 får en medalje. Jeg regnede ikke med noget som helst, men det endte med at jeg snuppede en 4. plads ud af 16 piger i tiden 24:55. Jeg kom ind som den første ud af vores 4 piger (ja, vi var kun 4 piger, nu er vi 5 med Claudia) Jeg var super stolt over mig selv, men mere eller mindre død. Blev så for at se vores 7 drenge løbe og vores hurtigste dreng fik en 2. plads og 9 ud af elleve forbedrerede deres personlig bedste tid.

Sidste tirsdag d. 23. havde vi så endnu et meet - denne gang ude på en ranch. Ruten var temmelig speciel da vi løb forbi en flod, igennem en gammel mark med kokasser, på meget ustabilt underlag med større sten, op af nogle virkelig lange bakker - det hele var næsten bakker - og så ned af en virkelig stejl nedstigning på det meget ustabile underlag, og for at slutte det hele af var finalen oppe på toppen af en ond, ond bakke. Jeg kom ind som #14 ud af 45 piger i tiden 28:40, (vores hurtigste pige kom ind som #9), men vores træner sagde, at vi ikke kunne bruge tiden til noget, pga. det var en så hård rute med bakkerne, uden skygge og så var ruten også 3.2 og ikke 3 mil, som vi normalt løber.

For at snakke omkring vores normale træning, så klæder jeg om på skolen, hvorefter jeg kører med Max og Makenzie ud til vores træningsområde i Old Stone Forth Park i en del af parken, der er en gammel golfbane. Her har vores træner klippet nogle ruter, som vi løber, hvor den længste er 2 mil. Vi har træning fra 15:30 - 17:30 normalt med 1 mil opvarmning og nedkøling. På en normal dag løber vi 6 mil totalt (10km), men dagen efter hvert race løber vi distance løb, hvilket vil sige, at vi løber 8 mil eller mere (13km). Vi laver også nogle core/mave øvelser og strækker ud både før og efter grundigt hver gang. Det er virkelig hårdt, men også dejligt at være en del af et hold og have noget at tage sig til - og så kan jeg samtidig komme i form igen og undgå at tage alt for meget på ;) Claudia er også startet på holdet, men hun har aldrig rigtig dyrket noget sport, så hun kæmper sig vej igennem træningen. Vi træner hver eneste dag efter skole undtagen på dage, hvor vi har meets. Har også fundet ud af at de insekter der er ude i parken rigtig godt kan lide mig, så jeg har 1000 insektbid på mine ben og jeg klør dem selvfølgelig til blods, så mine ben er fyldt med sår! Jubi!

Super glad efter mit første meet!

Flasher lige min medalje

Vores t-shirt og basketshorts - dog er de ikke vores uniform som vi løber i

Vores trøje - vi har også nogle lange busker

Alt for nu
Knus
Nadja

Are you ready for some football !?!

     ... En sætning der den forgangne uge har kørt rundt i mit hoved, da vi fredag havde vores første hjemmekamp! Ugen forinden spillede holdet deres første kamp denne sæson og advarselsklokken inden timen starter, der spiller et minut inden timestart, var ændret fra den normale melodi til "Are you ready for some football!". Så nu er dét det eneste vi siger hver gang der er football. Men lad os spole lidt tilbage - for onsdag endte vi nemlig med at få tidligt fri fra skole pga. der var et vandudslip ude ved byens indskoling og mellemtrin (Elimentary school and middle school) så alle i hele vores county (Coffee county - kommune) fik fri kl. 12 - Wuhu!! Torsdag havde mellemtrinnet og indskolingen fri fra skole, fordi de endnu ikke havde noget vand, men da der var vand på high schoolen (Hvilket der enlig også havde været dagen inden, men det er bare sådan det gør - enten så lukker de ingen eller alle skoler). Da vi bor tæt på mellemtrinnet og indskolingen havde vi meget lidt vand i vores hus, da det også var vores vandforsyning, der var påvirket. Så der var meget lidt tryk på vandet - men vi fik det tilbage torsdag eftermiddag, så vi kunne tage et ordentligt bad - intet livstruende ;)

     Fredag havde vi ikke rigtig noget ordinær skole da vi havde en 'red raider renaissance ceremony', hvor alle de dygtige elever der i det forgangne semester kun havde fået A's eller B's, ingen tardies, missede skoledage m.m. får et kort (længere forklaring...). Det sikrer én nogle fordele og det tog såååå lang tid, da der var mere end én der havde fået et kort ;) Herefter gik vi til vores homeroom (studie gruppe hvis man kan kalde dét det), hvor vi også havde været inden ceremonien. Efter at have ventet en time i vores homeroom startede vores pep rally! Til de der ikke ved hvad et pep rally er, så er det alt det man ser på TV - cheerledere, bandet, football teamet m.m - en opvarmning til aftenens kamp for at få hele skolen til at støtte holdet. Bandet kom spillende igennem gangene og folk fulgte trop efter dem ind i gymnastiksalen, hvor sophmores (10th grade) og seniors (12th grade) delte tribune og juniors (Mig - 11th grade) havde deres egen. Flere var troppet op, inkl migselv, i årgangsfarverne så sophmores var opfordret til at have en hvid trøje på, juniors rød og seniors sort, hvilket så rigtig sejt ud med folk i ens Red Raider trøjer. Så var det ellers tid til opvisning og introduktion af cheerlederne og danseholdet, fodboldholdet måtte jo heller ikke glemmes og herefter var der nogle lege, for dem der havde tilmeldt sig fra hver årgang og en masse pep om hvordan vi ville smadre Rhea county om aftenen (Hvilket indebar en masse forskellige 'sange'). Så fedt! Herefter gik vi til 5. lektion som var den eneste time vi havde den dag, og pga. jeg har idræt i den time, lavede vi ingenting - vi måtte ikke engang tage bolde eller noget ud for bare at spille for sjov. Vores skoledag endte kl. 12:50 efter frokost -  så vi kunne starte weekenden tidligt.

Fredag morgen foran vores hus imens vi venter på bussen - kl. 6:50 og allerede varmt nok til at stå i t-shirt udenfor

     Om eftermiddagen kom Nick (værtsbror) forbi, og vi fik pizza inden Claudia, min værtsfar og jeg kørte imod skolens football stadium! Aftenen inden havde jeg set en fodbold kamp med Martin, Tennessee Titans spillede imod Minnesota Vikings, hvor han havde forsøgt at forklare mig reglerne meget kort, så jeg var ikke helt blank, da spillet begyndte, men meget af tiden gik med at få forklaret reglerne da Claudia ikke kendte spillet, men tror jeg er ved at have styr på reglerne nu ;) I pausen kom hver skole's band på græsset og spillede, der var grillpølser og meget andet at spise til dem der ville og vores tribune var fyldt med røde trøjer, da vores skolefarver er rød og sort. Det var ikke kun folk fra skolen der var til kampen men mange familier fra byen, der var taget ud for at se kampen, hvilket jeg synes er så fedt - der var alt lige fra helt små børn til ældre mennesker der hade medbragt deres egne sæder til de ubehagelige bænke. Vi endte med at tabe 6-42 til Rhea county, men humøret var stadig højt, da vi kørte hjemad fra en veloverstået fodboldkamp! Kan ikke sige hvor meget football betyder for dem, det er helt vildt, så det var så fantastisk at få denne bid af amerikansk kultur! Skal helt klart gøres igen!

På vej ind til fodboldkampen - kick off kl. 19

Et udsnit af parkerkingspladsen

Kø til billetboden for at komme ind. Pris - $3

Halvleg

Efter en veloverstået fredag!