Første skoledag

Så er min første skoledag her i USA overstået, og jeg overlevede imod al forventning! Det er dejligt at være startet i skole, så man ikke bare trisser rundt derhjemme men rent faktisk laver noget - for mig er det i hvert fald det mest komfortable. Dog er skole skole, og det er ikke blevet mere sjovt at gå i skole, ved at det er i USA - men det er heller ikke blevet mere kedeligt! Man skifter lokale imellem alle lektionerne som vi har 7 af hver dag + home room (det er en slags lektietid/studietid). Imellem hver af dem har vi 5 minutter til at gå fra hver klasse, og det skal siges - det er ikke nemt! Jeg skal konstant gå fra den ene ende af skolen til den anden, hvilket er ret frustrerende og stressende da man hele tiden skal skynde sig til den næste time med et stort menneskemylder foran sig da alle de andre også skal gå til nye lokaler. 

      Derfor er gangene overfyldte og folk spurter ud af klassen lige så snart klokken ringer. Ikke hvor i Danmark man tager det hele mere stille og roligt. Først fik jeg mit skema med alle mine timer, som jeg havde valgt om fredagen, hvor jeg blev skrevet ind, og så blev jeg fulgt rundt på skolen af en af de elever, der arbejder der nogle gange pga. de har så mange point, at de ikke behøver flere (tror jeg det er…). Det var meget dejligt men resten af dagen gik jeg med mit kort tæt klistret til mit ansigt. Rigtig mange var søde og spurgte om de kunne hjælpe mig - alle her virker bare så hjælpsomme hele tiden, hvilket er virkelig dejligt! 

      Jeg har lært nogle at kende men heller ikke mere end det, men indtil videre er det fint med mig - det skal nok komme før eller siden! Har ikke fået noget seriøst for hjemme endnu men det skal nok komme… Claudia, min italienske værtssøster (hun ankom mandag aften), startede i skole i dag og jeg fik lov til at gå rundt på skolen sammen med hende (den samme tur som jeg havde været på om mandagen), hvilket var meget rart for mig men i hæjeste grad også for hende tror jeg. Det er super dejligt at hun også er startet, og vi har frokost sammen (der er tre forskellige) og world history så det er meget dejligt. Nu kan den dag krydses af listen, og lige nu forsøger jeg bare at falde til, men det er endnu ikke blevet 'hverdag', hvor alting bare kører derud af og alt er normalt og som det plejer - tror der vil gå en måned eller to inden det sker ;) 

Skolens 'tegn' - Coffee County Central High School (CCCHS)

Ikke et billede jeg har taget, men noget der er på google (men sådan ser min skole altså ud. Eller noget af den...)

Alt for nu - håber alt er som det skal være derhjemme 

Knus

Nadja 

Jeg er her!!!

Så er jeg endelig i USA og jeg er allerede blæst væk af alle de nye indtryk!

Turen her over var noget hektisk, sagt mildt... Kl. 8 kørte vi hjemmefra for at køre til lufthavnen, hvor jeg fik tjekket alt ind og sagt farvel til min familie. Her fandt jeg så de to andre jeg skulle rejse sammen med, men kun til Atlanta, da de skulle til Alabama. Vi havde ikke nogle sæder, så vi skulle vente til alle andre kom på flyet til JFK, før vi fik vores pladser - heldigvis kom jeg til at sidde sammen med den ene af dem. Fik slået tiden ihjel med noget musik, tv-serier og lidt læsning i "giganternes fald". Herefter skulle vi igennem immigrationen og told. Tolden var et stort rod med nogle sindssyg dårlige køer, hvor alle trampede hinanden ned for at komme forrest. Herefter fik vi lidt mad (som var møg dyrt!) og så skulle vi imod Atlanta. Fik sover lidt i flyet til Atlanta, og da vi landene var det tid til at tage afsked med Frederik og Anne-Sofie.
Herfra blev alt så noget lort rent ud sagt - på mit boarding kort stod der ’seat request’ så jeg havde altså ikke en plads heller denne gang. Og da de så småt begyndte at boarde blev det hele lidt anspændt blandt os der var tilbage. Det endte så med, at jeg og to andre ikke kom med. Så stod man der i Atlanta kl. 23 - efter at have været oppe i 22 timer og var palle-alene-i-verden. Heldigvis blev jeg booket til et fly kl. 8:30 næste dag og jeg fik også et hotelværelse som plaster på såret. Dog virkede min telefon ikke, så jeg fik efter noget tid fundet en telefon, der heldigvis var gratis at bruge, så jeg kunne ringe til min værtsmor og forklare situationen. Så måtte jeg finde en shuttle-bus ud til hotellet, men fordi det var så nyt, stod det ikke på skiltene. Heldigvis var alle meget søde til at hjælpe med og efter noget tid og irritation kom den endelig og jeg lå i min store seng kl. 0:30. Heldigvis fik jeg også gratis toiletting med mig fra flyselskabet, selvom jeg dog havde mine egne. Så måtte jeg op kl. 5 for at være totalt sikker på at komme med flyet for denne gang skulle det lykkes! Det gjorde det også og kl. 8:20 (jeg skiftede tidszone...) kunne jeg sige hej til min over-skønne værtsfamilie!

Citat fra shuttle-bus kl. 5:30 om morgene:
 Chauffør: ”Who aren’t traveling with Delta?” Ingen svarer, da vi alle 3 gjorde det
 Mand: ”The question is - who didn’t travel with Delta this night?” Chauffør: “EVERYBODY!”

Min skønne bror på vejen til lufthavnen

Atlanta lufthavn - eller i hvertfald en bid af den

Min dejlige værtsmor og jeg

Indtil videre er alt super godt, og jeg er blevet indskrevet på skolen, så jeg kan begynde mandag! Har allerede set så meget, at jeg kunne blive ved med at skrive! Har været i Wallmart (hvilket er et sindsygt sted- Bilka gange 100!), været på rundtur med min værtsfar hos den lokale mekaniker og alle hans andre venner. Gud, hvor er nogle af dem svære at forstå!! Har også ventet 2 timer på at få en bilsolgt, været på farmen hurtigt, set film hos min værtsbror, været i Hobby Lobby (noget ala. Panduro bare, igen, 100 gange større og de har allerede deres juleting ude!), lært hvad en redneck er, været i poolen, besøgt Martin's bror og hans kone, og set alle de pick-ups, der findes i denne verden (De kører alle sammen i dem!!!)


Over and out
Nadja

Tæt på!

Afrejsen er meget tæt på nu - i morgen -, og jeg kan ikke helt forstå det. Jeg har sagt farvel til mine bedste venner efter en hyggelig aften sammen med dem for at få sagt ordentligt farvel. Da de skulle hjem var stemningen trykket, men jeg græd ikke. Tror enlig slet ikke, at det var/er gået op for mig, at jeg ikke kommer til at se de dejlige piger i et helt år!! Men det er kun et på gensyn og ikke et farvel, så det bliver bare dejligt at se dem næste år. (Må i alle få et fantastisk år på efterskole og gymnasiet!)

Det er lidt mærkeligt at mange af de ting, jeg har fortaget mig igennem det sidste stykke tid har været for sidste gang, men samtidig skal jeg også over at få nogle 'for første gang's oplevelser, som jeg ikke kan vente på! 

Jeg har nu pakket mine kufferter og printet og scannet alle vigtige papirer - har godt nok været svært at tage sig sammen med, for det hele virker så uvirkeligt, og jeg regner nok på en mærkelig måde med at i morgen bliver endnu en almindelige feriedag... Føler mig klar, men stadig ikke klar, og det er hele tiden en meget dobbelt følelse at sidde med. Tror det hjælper at starte i skole på mandag, hvor man kommer i gang og ikke bare vandrer formålsløst rundt. Jeg skal op på skolen fredag for at lægge skema og nok også se skolen sammen med min værtsfar - som pt. går på krygger efter en fodoperation. 

Min håndbagage

Min indskrevne bagage

Senere i dag kommer noget familie for lige at sige farvel, og så skal vi (mine forældre, brødre og jeg) ud at spise senere så dagen i dag skal nok blive god. 

Sommerfuglene er så småt ved at melde sig, og jeg har svært ved at få ind i hovedet at jeg skal møde min værtsfamilie 

Næste gang jeg skriver, er jeg nok i USA!

Nadja!  

Afrejseinfo!

Det hele rykker sig nærmere og nærmere, og jeg føler, at jeg har alt for lidt tid tilbage her i lille Danmark inden jeg drager mod Tennessee. Jeg har afsluttet folkeskolen med udmærkede karakterer (og fået taget den sidste Heb B vaccine) og nu forsøger jeg bare at tjene de sidste penge, jeg kan, indtil jeg skal til USA. Derfor går uge 27,28 og 29 med at få arbejdet alt det jeg kan, da jeg selv skal betale mine udgifter jeg har under mit år i USA. Så alle hverdage bliver brugt på at arbejde, og flere af dagene arbejder jeg 2 steder sammen dag (Nogen ha' ondt af mig... ) Bagefter så står den på lidt ferie med familien og så afgår flyet. Jeg skal flyve torsdag d. 31. juli kl. 12:20 fra Kastrup lufthavn - jeg behøver næsten ikke at tænke på at stå virkelig tidligt op (bor med 1t 15min fra KBH...), så det er dejligt :D Flyet afgår fra Kastrup hvor det vil flyve til New York, videre til Atlanta og så til slut skal jeg til Nashville (en time i bil fra Manchester). Efter min første flyveplan skulle jeg have landet i Birmingham, Alabama, men efter at jeg havde skrevet til MyEducation, da både jeg og min værtsfamilie undrede os over det, så MyEducation at de havde lavet en fejl og fik den rettet. Så nu lander jeg i Nashville kl. 23:13 lokal tid - kl. 6:23 dansk tid. Elsker allerede det begreb der hedder tidsforskel...

Og til de andre der går og er nervøse - I er ikke alene!

Så venter lige ambassaden onsdag d. 9, og så er jeg ved at være klar til at skulle afsted. Eller kun næsten - der skal jo også pakkes og købes gaver til værtsfamilien, hvilket jeg slet ikke har gjort endnu. Men satser på at få gjort det onsdag når jeg kommer til 'storbyen' ;)

26 dage til jeg drager til lufthavnen for at lande i Nashville!

Nadja :D

Min nye familie i Tennessee

Som jeg forklarede i mit seneste indlæg, her, har jeg fået værtsfamilie, og dette indlæg bliver en lille introduktion til dem, så I også kan få at vide hvordan mit ophold i USA bliver på den front. Jeg kommer til at bo i en lille by der hedder Manchester (ikke den i England...). Min amerikanske værtsfamilie består af: Værtsmor Ronda, 47 år, og værtsfar Martin, 52 år, eller også kaldet Marty. Marty har en datter, Monica på 28 fra et andet ægteskab og sammen har Ronda og Marty en søn, Nick på 24 der er pilot og kommer hjem 1 gang om ugen, når han ikke er ude at flyve. 

Så i kan få et billede af hvor Manchester er henne

Hjemme hos min værtsfamilie har de en swimmingpool, så den skal nok blive brugt flittigt med temperaturer på omkring de 30 grader og en luftfugtighed på 80%! - Hvordan skal jeg med mit røde hår og fregner nogensinde overleve der?? ;)

     Udover swimmingpool har de også fisk, en kat, 5 små hunde og så en kæmpe stor hund, som de kalder Bear. Nogle af drengene på vejen sagde på at tidspunkt at de var på jagt efter løven - det var så bare Bear, de var ude efter... 

     Marty er landmand så 10 minutter væk har de også en gård. På denne gård har de virkelig mange dyr - "oreo"køer (pga. deres sorte og hvide farve), lamaer, alpakaer, kaniner, gæs, ænder, høns, geder, perlehøns og en enkel påfugl! Bliver en rigtig farmer-girl. 

     Jeg skal gå på Coffee County Central High School, sammen med omkring 1100 andre mennesker - ved endnu ikke hvilken årgang jeg bliver. Jeg skal tage med de gule skolebusser i skole, så jeg skal være klar til at tage bussen 6:40! - og skolen starter først kl. 8, og huset ligger kun 10 miles væk fra huset, så i bil vil det slet ikke tage så lang tid, men den skal også ud omkring Coffee County Middle School, så det begrunder det hele. Jeg har mulighed for at tage køretimer, så det regner jeg med at tage, og så vil min værtsfar forsøge at få mig ind på soccer-holdet. 

Football-teamets maskot - Go red raiders!!

     Jeg kender endnu ikke den bestemte afrejse dato, men den skulle komme her i starten af juni, så går spændt at venter. De har sagt at de vil booke mig til et fly d. 1. august, hvilket er en fredag. Så jeg vil ankomme fredag, og så er det i gang med skole mandag, da skolen er startet inden jeg ankommer - den starter d. 28. juni. 

     Hvis der er nogle spørgsmål, så hold dig ikke tilbage og smid en kommentar nedenfor. 

Indtil der kommer noget nyt - farvel!

Nadja

     Ps. Held og lykke til jer der skal til eksamener i denne tid. Har selv været oppe i samfundsfag, så nu mangler jeg kun 4 (F/K, engelsk, dansk og fransk)

     PPS. Håber at jer der stadig venter på familie derude slår koldt vand i blodet - den perfekte familie skal nok komme til jer på et tidspunkt bare rolig. Jeg krydser finger for jer alle sammen! 

Turen går til...

Jeg undskylder meget, at jeg har forsømt denne her blog så meget på det sidste. Når man skriver til ens læsere, at de skal "stay tuned", så går det ikke, at man først kommer med det forventede indlæg 3 uger + det løse bagefter. Men som alle i 9. klasse fik jeg en kold klud i hovedet der hedder eksamener og forberedelse, så jeg håber, at i vil tilgive mig. Skal nok stoppe med dårlige undskyldninger for nu...  For som overskriften mellem linjerne indikerer, ved jeg nu hvor min tur i USA går hen - Tennessee! Det er sådan en stor lettelse at jeg nu ved det, og efter 3 uger ved i det også nu :D 

   Måden jeg fik det at vide på, var jeg ikke selv forberedt på, men jeg vidste godt, at det kunne hænde for nogen. Var bare ikke klar på at denne nogen kunne være mig selv... Jeg blev nemlig kontaktet direkte af min familie per mail. Tirsdag morgen d. 6. maj, hvor jeg skulle til skriftlig fremstilling i dansk, imens jeg stort set var på vej ud af døren, tjekker jeg min mail. Jeg har fået en mail fra en ukendt mailadresse, så jeg tjekker det ud, og efter at have læst den først linje, og hurtigt, uden at læse, scrollet ned i bunden af mail, bryder jeg ud i tåre. Det er en lang mail fra min kommende værtsmor, og da min (biologiske…) mor kommer ind i lokalet, og jeg omfavner hende, græder og hopper og danser bliver hun helt paf. Først efter at hun selv ser noget af beskeden fatter hun, hvad der er sket, og resten af dagen kunne jeg ikke tænke på andet - fedt at man så skulle være hårdt koncentreret om noget så kedeligt, men vigtigt dansk, i 3½ time...

  

Starten på mailen fra min værstfamilie - Emnet for mailen var "Greetings from America!!!"

Min mor ringer til MyEducation for at hører ad, om det kan være rigtigt, at jeg har fået en familie. Man får nemlig, lige så snart de ved, at man er blevet placeret, officielle dokumenter omkring familien, som jeg jo på det tidspunkt ikke havde. De siger at så længe jeg ikke ved noget, så ved de heller ikke noget, men i dette tilfælde vidste jeg noget, før at jeg havde fået det at vide igennem MyEducation. Dog kunne Marianne fortælle, at de ikke havde nogen papirer på, at jeg skulle have fået en familie, så hun kunne desværre ikke bekræfte min placering. Senere hen ringede hun så - dokumenterne var lige kommet, og det var rigtig nok, - Jeg skal til Tennessee.

    Jeg har så senere hen snakket med dem over Skype - en samtale der varede 2 timer, og som var fuld af en smule akavet stilhed, men jeg er virkelig glad for dem, og de virker som jordens sødeste mennesker. Et tip til dem der skal snakke med deres værtfamilie for første gang - forberede spørgsmål i god tid, og ikke som mig 15 minutter før samtalen. Det vil sikre at I har en del mere at snakke om, da du kan huske alle dine spørgsmål - så man ikke sidder med dem tilbage, når samtalen er slut, og samtalen flyder på den måde :D Min værtsfamilie havde fået at vide at de først skulle kontakte mig den næste dag, altså dagen efter at de enlig sendte den, men de kom til den konklusion, at når jeg så den så ville det alligevel være den næste dag, så de sendte den af sted lidt før. Derfor var de før ude en MyEducation 

Min stat! Tennessee

TN State flag. De tre stjerne repræsentere de tre dele af Tennesse - East, Middle og West Tennessee

Der kommer et andet indlæg om min familie etc., men da dette indlæg er blevet lang allerede stopper jeg her :D 

Så for nu - Ha' det godt 

Nadja

Forberedelsesmøde og pakke

    D. 28. April, lørdag, var jeg så til forberedelsesmøde i København på noget der hedder First Hotel. Med en transport tid på ca. 1 time og 15 minutter betød det at min mor og jeg skulle være ude af døren omkring kl. 7 om morgenen da mødet startede kl. 9, men inden da var blev der serveret morgenmad.

Hitting the road!

     Til mødet startede vi ud med at høre en masse informationer. Selvom man havde hørt det meste af det var det super dejligt lige at få det opremset og en repræsentant,kan ikke huske den præcise formulering, fra World Heritage Pete Hayes, der også var der og fortalte lidt. Så blev klokken 12:30 og forældrene blev smidt ud. Tilbage var så 90 unge udvekslingsstudenter. Jeg kendte personligt nada mennesker, men en anden pige og jeg endte med at gå rundt og snakke sammen - hun var lige så alene som mig, men jeg mødte også en masse andre søde mennesker.
     Alle var super søde og åbne, og efter at vi havde fået frokost var det tid til en lille snak med nogle returnees (tidligere udvekslingsstudenter), så vi kunne få svar på nogle af de spørgsmål, vi nu end måtte have. Vi havde også et fordrag over emnet "I lort til halsen, og hva' så?". Foredragsholderen havde selv som 16 årig tomlet den til Rumænien og vi fik en masse tips fra ham - og vi fik muligheden for at stå på hænder... ;)
Vi skulle efterfølgende lave en kontrakt med os selv om hvad vi ville opnå med vores ophold og hvordan vi ville opnå det og så gennemgik vi nogle virkelige cases.
    Mødet var helt fantastisk og jeg er så tryg ved at rejse med MyEducation nu. De er virkelig troværdige, virker de til, og til mødet havde 50% af deres elever fået en placering - et tal der kun er blevet forøget siden da... ;) Og Marianne, program manager, kunne navne på alle elever, hvilket gjorde et stort indtryk på mig.

     Bonus info - for LANG tid siden fik jeg også min MyEducation taske som er en del af ens betaling. Den er super fed, og da min egen taske på nuværende tidspunkt er lidt ramponeret, skulle jeg alligevel havde skaffet mig en ny taske, så det er bare super! Det er en mørkeblå "PC-taske'ish". Love it!

     Der kommer snart et nyt indlæg så stay tuned - kan ikke vente med at fortælle det! :D Håber snart at det kan blive sommer, så jeg kan komme af sted, og få overstået disse forfærdelige eksamener - men haha, vi trak geografi og samfundsfag, så det skal nok gå. Alt andet end mundtlig matematik og tysk ;)

Nadja