mandag den 1. september 2014

Nashville og resten af den forlængede weekend



I denne weekend har den stået på lidt og hvert - fredag havde vi en hel masse ting i skolen, så det kommer i et helt andet indlæg, som i kan få lov til at vente lidt på. Om lørdagen tog vi til Nashville som er 'hovedstaden' i Tennessee. Dette betød en times kørsel i bil indtil vi kom til Nashville. Først tog vi hen til en park, hvor de har en eksakt kopi, både hvad angår størrelse m.m., af Parthenon. Det var virkelig sejt, og den blev første gang bygget i 1897, som en udstilling som de senere ville rive ned (det var en trækonstruktion), men folk var så sure over det, at de i stedet skabte en permanent version i 1925 som den dag i dag stadig står der.
Min skønne værtsfar foran parthenon - hvorfor tage til Grækenland når man kan se parthenon i Nashville!



Gudinde Athena - Den rigtige Athena findes ikke i parthenon da hun på mystisk vis forsvandt fra parthenon for langt over hundrede år siden. Og ja - hun er dækket af rigtigt guld! 





Efter parthenon tog vi hen til Chili's, hvor vi fik rigtig god mad, hvorefter vi tog til down town Nashville. Dog tog vi lige et smut forbi New Union Station inden som nu er et hotel men førhen var det en togstation, hvor togene der gik mellem Nord og Syd gik igennem. Men tilbage til down town - det var så fantastisk, og det var alt hvad jeg havde forventet fra down town. En masse barer med country musik, lys, butikker med cowboy støvler og folk der bare er i godt humør imens flere af dem er bare en anelse berusede. Det var så fedt, og jeg ville ønske at jeg kunne komme der en gang til - billederne yder ikke gaden nogen retfærdighed!! Alle vinduerne var trukket sammen, så det så ud som om de var fjernet og på den måde spillede musikerne næsten ude på gaden, så man hørte musik fra hver eneste bygning man fik forbi.

New Union Station
Tennessee Titans Stadium - Tennessee's football team's stadium hvor der er plads til ca. 70.000 mennesker


Cowboy boots
Cowboy boots, skjoter, bælter, hatte - alt sammen på et sted. Og det er den ægte varer

Den kendte Batman building og Broadway som vejen er kaldt



Sådan her så alle barerne ud med en masse musik - et så fantastisk sted



Efter et besøg i downt own gik turen hjem - troede Claudia og jeg. Min værtsmor ønskede at tage til Paris, som er en by i Tennessee som ligger 2,5 times kørsel fra Nashville, så vi tog afsted mod Paris istedet. Vi hørte musik som Claudia afspilledefra hendes telefon som fik turen til at gå hurtigt.

Billede: Paris!!!!!
Claudia og jeg ved Eiffeltårnet i Paris, TN
Så vi fik klaret Nashville, 'Grækenland' og Paris på en og samme dag. Så gik turen endelig hjemad mod Manchester som var yderligere 2,5 times kørsel, men igen gik det hele hurtigt. Vi skrålede alle sammen med til musikken i bilen, og vi var alle ved at dø af grin under turen imens det høvlede ned udenfor bilruderne. Flere af sangene kunne vi ikke synge mere end en eller to linjer af, men det hindrede os ikke i af skråle løs på denne enkelte linje. Især 'We are the champions' fik hele armen! Alt i alt var lørdagen en fantastisk dag!

Søndag gik stille og roligt og Nick (værstbror) og hans kæreste kom forbi, hvor de spiste aftensmad samme med os og jeg tog også et hop i poolen sammen med Nick og Britney (værtsbrors kæreste) imens Claudia skypede med hendes forældre.

Mandag havde vi fri pga. det var labor day, hvilket er en afslutning på sommeren og en slags arbejdernes kampdag som vi har i DK den 1. maj. Så ingen skole til os, hvilket betød at vi brugte dagen på kortspil, rengøring af værelser, og så var vi alle sammen i poolen (dog flød Martin, værtsfar, bare rundt i en badering da han ikke kan svømme...). Claudia og jeg har det bare så fedt sammen, og det er så sjovt at svømme rundt i poolen med hende hvor vi laver de mærkeligste ting - mest af alt ting hvor det går ud på at mishandle mig på den ene aller anden måde ;) Vi ser også film sammen om aftenen og hun er hurtigt ved at blive mere end bare en ven for mig men også en søster - det er så fantastisk at have hende ved min side

Håber at i andre har haft en lige så skøn weekend som jeg har <3

Nadja

Ingen kommentarer: