fredag den 27. december 2013

Glædelig jul!

Så blev det endelig jul, og hvilken indholdsrig en af slagsen. Min far endte på skadestuen juleaften, og jeg fik de mest fantastiske gaver - hvor flere kan bruges til mit udvekslingsår. Jeg fik både en splinterny kuffert af mine forældre,  og bogen 'The exchange survival kit'. Kufferten er en blanding mellem hard- og softcase, da skallen er hård men dog også bøjelig, letvægts , skulle jeg mene, og  den opfylder kravene til kuffertstørrelse etc. hvis man skal til USA,  så den er bare i vinkel.
   Bogen er allerede blevet læst lidt i, og bare på det jeg har læst, er den helt klart anbefalelsesværdig! Super god til at fortælle en om hvad man skal forvente,  og hvordan man skal agere før, under og efter sit udvekslingsår. Har allerede en selvskreven plads i kufferten. 
Ligenu går tiden også med at få lavet min ansøgning.
   Har taget de krævede kopier af pas etc. men skal til at tage mig sammen til at skrive mit student letter. Syntes bare at det er så svært,  da jeg har svært ved at skabe et glansbillede af mig selv. Det jele bliver bare lidt selvfedt...
Og så skal jeg snart vaccineres både mod Hepatitis B,  Polio og en anden børne vaccine der skal boostes - fantastisk! 
Dog har jeg intet problem med nåle som så mange andre, så det skal nok gå smertefrit ;)

Mange ønsker om en dejlig jul her fra, og et godt nytår (som for mit vedkommende skal tilbringes med nogle skønne veninder)

Nadja
Min fine blå kuffert fra KKDK


Fantastisk bog!