lørdag den 9. maj 2015

East Coast Trip pt.1

Noget som jeg ikke rigtig har fået skrevet om er min nyligt overstående tur til Amerika's Østkyst. Mine dejlige forældre gav mig lov til at tage afsted, så jeg tog muligheden, og brugte d. 8. april til 14. på Østkysten sammen med en masse skønne udvekslingsstudenter. Vi skulle være i alt 35 udvekslingsstudenter på turen med en masse forskellige nationaliteter. Da det var 7 begivenhedsrige dage, deler jeg indlæggene op i bidder, så de kommer i etaper.

Onsdag, dag 1

Dette var afrejse dagen, så jeg stod op kl. 5 for at gøre mig klar og så kørte vi, min værtsfar, min søster og mig, imod lufthavnen. Dog skulle vi først igennem al trafikken så vi kom lidt forsent til at opfylde 2-timers reglen i lufthavnen. Dog er Nashville lufthavn ikke så stor så det var intet problem. Jeg fik sagt farvel til min familie og så gik jeg ellers bare til gaten for at hænge ud. For den første gang skulle jeg rejse HELT alene, hvilket enlig var ret dejligt. Jeg fløj til Atlanta omkring 9. Derfra fløj jeg så til Reagan Lufthavn i Washington DC. Jeg fandt hurtigt de andre, og hurtigt efter at jeg var landet kørte vi afsted.
Nashville lufthavn 


Vi kørte til The Washington Mall som er DC's centrum med en masse museumer og hvor alt der er populært i DC stort set er samlet. Jeg valgte at tage til the SMithsonian Musuem of American History. Ikke det meste spændende og tiden gik mest med at lære hinanden at kende og tage billeder. Vi skulle kun havde været der en time, men da bussen kom forsent stod vi yderligere en time udenfor og ventede i et vejr de fleste ikke var klædt på til.

Smithsonian Museum of American History




Hængte ud med asiaterne på museumet da alle andre enten snakkede tysk eller russisk, hvilket ikke var alt for fedt. 






Vi spiste aftensmad i Pentagon Shopping mall og herefter kørte vi ud til Jefferson Memorial, hvor vi også så en skøn solnedgang og Washington om natten fra flod siden.
Thomas Jefferson Memorial - dog ikke vores gruppe

The Potomac River og The Washington Monument





Herefter var alle ved at være temmelig trætte, så vi kørte til vores hotel i Virginia og blev ellers fordelt på vores værelser. Jeg endte med at skulle dele værelse med en anden dansker og to tyskere. Dog var den ene tysker ikke kommet endnu pga. forskellige ting, så hun kom midt om natten. Jeg delte seng med hende, så det var lidt mærkeligt at vågne op i med en totalt fremmed liggende i sengen...

 Torsdag, Dag 2 

Anden dagen stod på mere sightseeing. Vi skulle ud til Arlington Cemetery, men først så vi lige the Iwo Jima Marine memorial. Washington DC. er generelt fyldt med diverse memorials (mange af dem krigsmonumenter), så der kommer til at komme flere billeder som dette ;) 
Iwo Jima Marine Memorial 



Arlington National Cemetery lå lige ved siden af Iwo Jima monumentet, så vi tog direkte derhen. Vi kom så på en shuttle bus der kørte rundt på kirkegården for den kirkegård er gigantisk! Det er en militær- og æreskirkegård, hvor ca. 400.000 mennesker er begravet og den strækker sig over 250 hektarer i øjeblikket. Den bliver hele tiden udvidet da der forgår mellem 20-30 begravelser om dagen dage dage i ugen, så det er en aktiv kirkegård og man kan støde på en begravelse derude og man bliver gjort meget opmærksom på at man skal vise diskretion for de døde og efterkommende. Det er også her at John F. Kennedy er begravet, hvor hans grav har en evig flamme - dog kom vi ikke hen at se hans grav. De har også The Thomb of the Unkown, hvilket kan versættes til de ukendtes grav, hvor der er et mindesmærke der er beskyttet 24/7, 365 dage om ugen, lige meget vejret - selv tornadoer og snestorme - af en officer af meget høj rank, og det er et meget prestigefyldt job.
Arlington Cemetery 

Memorial Aphitheater


Change of Guards ved The Thomb og the Unkown







Efter Arlington tog vi ud til Præsident George Washington's hus, hvor vi skulle køre en del for at komme derud, men stadig spændende selvom der var mange mennesker og vi skulle vente lang tid på at se meget lidt.
Mt. Vernon - Washington's hussted







Det Hvide Hus skal da også besøges når man er i Washington, men pga. sikkerheden der er omkring det, er man meget langt væk derfra, når man står ved hegnet. Men så kan man da sige, at man har været der.


Det (lille) Hvide Hus med den meget lange forhave

Selvfølgelig har det Hvide Hus da en ringe klokke! 

The Washington Monument

Vi har et planlagt besøg på Madame Tussaud voksmuseum, så vi gik igennem der og tog så videre til Hard Rock Café. Madame Tussaud i Washington har voksfigurer af alle præsidenterne samt nogle celebreties, men det en smule mindre end hvad jeg havde forventet.

Madame Tussaud 



Efter Madame Tussaud tog vi til Hard Rock cafe for at få aftensmad, hvilket var rigtig sjovt og hyggeligt. Derefter kørte vi den lange vej ud til hotellet, hvor de fleste var meget trætte og gik direkte til deres værelser. Dog endte vi med at gå sent i seng (hvilket vi enlig gjorde alle dagen...), da der jo lige skulle snakkes og vendes dagen.
Mine to tyske værelseskammarater