lørdag den 15. februar 2014

SLEP test

I går, fredag, fik jeg taget den længe frygtede SLEP test. Den blev altså taget i min vinterferie, men da den ikke tager så lang tid var det til at leve med. Grunden til at jeg har fået taget den i min ferie er, at MyEducation tilbyder, os der bor langt væk fra København, at få en af vores egne lærere til at tage testen med os, istedet for at komme til København.
Dette er dog noget, jeg har haft det lidt dårligt med, da det jo er en privat organisation, jeg rejser med og derfor ikke rigtig kan tillade mig at ligge beslag på min lærers tid, og at jeg simpelthen ikke har tid efter skole til at få taget en sådan test.
 MyEducation tilbød mig også at jeg kunne komme til København, hvis jeg ikke kunne finde en lærer, så de tvang ikke en til at få ens egen lærer til det - men jeg fandt en endnu bedre løsning.
Jeg fik min næsten-nabo og ven af min familie, som tilfældigvis er lærer, bare ikke på min skole, til at 'tage testen' sammen med mig. Derfor satte hun en computer op til lytteøvelsen, og så sad jeg ellers oppe i et gæsteværelse helt for mig selv og lavede SLEP test, imens min lillebror sad nedenunder hos vores nabo og så film.
Burde måske lige fortælle hvad SLEP testen går ud på - SLEP testen, som er obligatorisk når man rejser med MyEducation, består den af 45 minutters lytteprøve og 45 minutters læseprøve, som skal laves og besvares. Man skal slet ikke skrive noget bare skravere det rigtige svar på ens 'answer sheet' imens man kigger i arbejdsbogen, så det hele er multiple choice opgaver.
Først var testen virkelig nem, helt nede på det helt basale engelsk niveau, hvor tredjeklasser kan være med, men så steg den ellers i sværhedsgrad, og jeg synes at nogle dele af læseprøven, som var den sidste del af prøven, var svære, og læseprøven var generelt svære end lyttedelen.
Jeg glæder mig virkelig meget til at finde ud af om jeg er bestået, men har selv en god fornemmelse, men er lidt bange for at have nogle forhåbninger. SLEP testen skal bruges så min kommende skole ved hvilket niveau jeg er på, så de kan placere mig på den rigtige årgang, og også for MyEducation kan få en ide om, hvor god til engelsk jeg er. Er super spændt!
- Det skal lige siges at jeg til sidst endte med at blive lidt sindssyg over den vejledende stemme, da den var så monoton og bare kedelig og trist at høre på! (p.s. de snakker amerikansk, hvis nogle skulle have gættet det, og ikke britisk som nogle af stemmerne i FSA prøverne gør).

Over and out
Nadja


Ligner meget godt det svarark man fik, hvor man markerede sit svar
ud fra det der stod i arbejdsbogen.