tirsdag den 2. december 2014

En masse blandet!

Tænkte et jeg lige ville lave et lidt rodet indlæg med info om en masse forskellige ting, så her kommer det hele i én pærevælling, usorteret:

Cross Country 
Sæsonen er nu endelig slut og indeni var jeg halvt glad, halvt trist over at det stoppede. Glad da det var begyndt at blive lidt trivielt og kommer nok aldrig til at lide den slags løb fuldt ud - og oven i det var vores træner bare en lille smule mærkelig ;) Men på den anden side kunne jeg virkelig godt lide vores sammenhold på holdet, og var lige begyndt at føle mig hjemme på holdet! Det var faktisk dejligt at have noget at tage sig til efter skole, og dagene går bare en lille smule hurtigere, når man har noget at tage sig til, så her er en kæmpe opfordring fra mig af om bare at springe ud i det, hvis du selv tøver - man ved aldrig hvad der sker.
     Vi havde vores sidste race d. 23. oktober nær Smyrna. Jeg løb helt forfærdelig og blev dårlig, så lad os komme videre - men jeg kan sige at jeg mødte Marie fra Danmark, som jeg er i udvekslingsgruppe sammen med, så det var dejligt lige at få sagt 'Hej' og se hende igen. D. 13. november havde vi så endelig vores banquet, hvor vi gik ud for at spise sammen som et hold, hvor også forældre var inviteret. Vi fik noget lækkert mad, hvor jeg holdt mig til pasta. Der blev så uddelt priser til den bedste løber etc. og så fik vi hver et 'letter', en pose med en proteinbar og sportsdrik i, samt en collage som en af forældrene havde lavet. Der blev så taget en masse billeder, og det hele var rigtig hyggeligt. Kommer til at savne dem alle sammen, da de har været en stor del af mine første måneder her i landet.

School Spirit
Football season er nu ovre, men den sidste fodbold kamp gik ikke stille for sig. Vi skulle nemlig spille den sidste football match imod Tullahoma, som er vores rivaler, og alle var super klar til kampen, der skulle spilles d. 31. oktober - altså samme dag som halloween. Men i ugen op til kampen skete der så noget, der lidt ødelagde det hele. Der blev nemlig fundet en død bobcat (rød los) på Tullahoma's fodbold bane. Den hang fra football-målet så nogen havde dræbt den og hængt den der.      Tullahoma's maskot er en 'Wildcat' og derfor blev de virkelig sure og hele dagen, onsdag, blev der talt om det. Inspektøren snakkede om det under vores daglige meddelser - om at det var gået for vidt nu m.m. og vores football coach snakkede også om det under dagens pep-rally. Det var virkelig noget og en person blev sigtet for drabet på lossen, da den var skudt uden for sæson. De går virklig meget op i deres skole og football team, men at dræbe pga. det er for mig at gå over stregen.



Sproget
Mit engelsk er ved at være virkelig godt, og jeg tænker ikke længere så hårdt, når jeg har en samtale med nogen. Det hele kører bare lidt af sig selv, og dansk og engelsk er ikke længere afhængige af hinanden. Jeg har lidt 2 sprog jeg kan bruge lige effektivt, og jeg føler lidt, at jeg snakker engelsk som jeg snakker dansk. Mine tanker er en blanding af dansk og engelsk, men selvfølgelig er jeg ikke flydende i engelsk. Der er stadig ord jeg ikke ved, men det hele kommer bare mere naturligt nu. Når folk beder mig om at sige noget på dansk bliver jeg lidt flov.
     Det lyder bare mærkelig og engelsk og dansk skal ikke blandes sammen, det lyder bare forkert på så mange planer. Selvom de synes, at det er sejt, så kan jeg kun bedst beskrive det, som at jeg bliver flov over dansk. Dansk lydder dumt i mine øre når jeg har engelsk på hjernen hele tiden, men samtidig elsker jeg dansk og føler mig lidt speciel. Det er lidt en splittet følelse. Og når man så bor sammen med en italiener bliver det ikke bedre - italiensk lyder bare så godt, så hvis jeg siger noget på dansk lyder jeg bare endnu mere kluntet end ellers. Det er lidt som vores værtsforældre reager, når Claudia siger hvad det italienske ord for noget er. De reagerer med et 'hvad', hvorimod når jeg så siger det danske ord bagefter siger de bare 'det lyder endnu mærkligere', haha

Knus
Nadja i Tennessee

Election Day

D. 4. november var det 'Election day', så vi havde fri fra skole den dag, da skolen blev brugt som valgsted, og jeg klager da ikke. Da jeg ikke rigtig kan sove længe, især når man er vant til at stå op kl. 6., stod jeg selvfølgelig også op denne dag tidligt. Min værtsfar sagde så til mig, imens jeg spiste morgenmad, at jeg skulle gøre mig klar, og så var vi ellers på vej ud af døren - med Claudia stadig sovende. Men imens vi sneg os ud af huset vågnede hun, da hun bankede på ruden ud til vores indkørsel, men vi lod som om vi ikke så hende og kørte afsted. Vi kørte ud til farmen og den anden lille farmen, som min værstfar har. Vi kørte også til et lille market, som der er hver tirsdag morgen, hvor folk kommer for at sælge deres høns, gæs, og sågar også grise og en enkelt hund. Man kunne også finde en masse andet skrammel, med ting der var for gammelt samt en masse rifler, pistoler etc. Det var lidt mærkeligt, at man bare kunne købe sin pistol der, og da Martin fandt en pistol, som en af hans venner havde ledt efter, ringede han til ham og sagde, at de havde den, så han kunne komme og købe den. Lidt mærkeligt men sådan er kulturen bare herovre.
     Vi kørte så til Co-op for at købe noget fodder og noget medicin til kørerne, da flere af de nye var syge. Dog har de det alle godt nu, selvom en døde, da den havde slået sit ben på vej ind i transporteren og ikke kunne stå op selv. Vi kørte så forbi farmen igen, for at skifte bil til den med den lange trailer, så vi kunne læsse noget hø. Endelig kørte vi så hjem efter at have været ude i 5 timer, hvilke Claudia ikke var særlig tilfreds med. Dog blev hun lidt gladere, da vi spiste frokost, og så kørte vi så, alle tre denne gang, ud til Manchester Stock Market, hvor de hver tirsdag har en masse dyr til salg. Vi kom lige i slutningen så vi så nogle køer blive solgt, og så var det ellers ovre. Det fungerede lidt ligesom en auktion, hvor man byder - her er det så bare dollars pr. pound.
     Claudia og jeg forstod nul og niks af hvad aktionaren sagde, da han snakkede så hurtigt - pyha. Vi tog så et smut forbi et værksted, hvor Martin har en bil, som han arbejde lidt på, og så tog vi endnu en gang ud til farmen, hvor Martin læssede høet af og fik hjulpet en af gederne over på den rigtige side af hegnet. Om aftenen gik vi så ud for at spise. Dagen var super skøn, og det var dejligt med en lille fridag.
      For lige at runde valget så vandt republikanerne STORT! I et stykke tid havde der været reklamer med diverse personer, der ønskede at blive valgt til senatet, men meget af den politik de har er 'mud-throwing', så de siger hvad de andre har gjort forkert og ikke deres egen politik. For lige at runde resultaterne blev stemmerne delt, her i Tennessee, 62% til republikanerne og 32% til demokraterne og resten til nogle andre grupper. Demokraterne vandt kun ét enkelt county, Der blev stemt til senatet og også nogle love der bl.a. omhandlede arbort. Men nu har jeg også rablet længe nok, så vil slutte nu, inden dette indlæg bliver kilometer langt.

-Nadja