Den dag det var min fødselsdag

D. 8. januar var det så min 17. års fødselsdag! Jeg kan kun sige at jeg havde en fantastisk fødselsdag, men pga. jeg er alt for sløv til at skrive om min fødseldag to gange, så i får bare lige den 'gode historie' som jeg sendte ind til min organisation , MyEducation. Jeg vandt med min historie som 'månedens gode historie' sammen med to andre fra USA, så jeg fik tilsendt en lille pakke med lidt dansk slik. Så her we go, har været, igen, alt for sløv til at redigere noget som helst: 

Hej MyEducation! 

Wow, tiden går alt for hurtigt! Jeg kan slet ikke fatte, at jeg er over halvvejs igennem mit år nu - jeg føler mig slet ikke klar til at ende mit år herovre. Heldigvis ender det først om et halvt år, så jeg er jo ikke på vej hjem, jeg kan stadig nå så mange ting! Jeg føler at det hele er først lige er begyndt for mig, og jeg har stadig en masse ting på min 'bucket list' som jeg vil nå, så lad os krydse fingre for at jeg når det hele.

     Min gode historie må være fra min fødselsdag, som jeg havde d. 8. januar. Dagen forinden var vores svømmetræning blevet aflyst pga. det var koldt udenfor, og de havde annonceret på TV at min skole ville åbne 2 timer senere pga. at det var så koldt uden for, at det ville være for koldt for børnene at vente på bussen udenfor. Det skal dog siges at jeg bor i Tennessee, en sydstat, så de er ikke så gode med sne og kulde, så er der bare det mindste snefnug eller er det koldt, lukker skolerne - hvilket også var situationen den dag... Det resulterede derfor i, at vi kunne sove to timer ekstra, men i stedet stod jeg tidligt op for at hygge med min familie. Min italienske søster var ikke stået op (jeg har en dobbelt placering), men min værtsfar var oppe. 

     Senere stod min søster op, og de begyndte begge at synge fødselsdagssang for mig, og jeg fik nogle gaver af min søster. Vi brugte også tid sammen med vores gedekid som vi havde i vores køkken. Vi har nemlig de seneste par dage fået en masse gedekid, så for at de ikke skylle fryse ihjel, havde vi taget dem hjem, hvilket medførte 5 små gedekid rendende rundt i huset. Dog skulle vi jo stadig i skole, så vi blev kørt i skole af vores værtsfar, og han hentede os igen kl. 15. Dog skal det siges, at vi normalt tager bussen, så det var lidt luksus at blive kørt i skole. Igennem dagen sagde folk tillykke til mig, hvilket gjorde mig virkelig glad. Kl. 4. skulle jeg være på skolen igen. Jeg er på min skole's svømmehold og samme aften havde vi en konkurrence, så vi skulle mødes og tage bussen fra skolen. Bussen i sig selv er ikke særlig fed, men vores konkurrencer udenbys er altid super sjove, og vi har det altid så sjovt sammen.

     Det var ikke alle der vidste at det var min fødselsdag, så jeg oplevede, at folk råbte fra den anden side af poolen tillykke med fødselsdagen til mig - hvordan kan man blive alt andet end glad? Efter en hektisk aften og et smut forbi Wendys for at spise, gik turen hjem imod Manchester. Vi kom tilbage på skolen kl. 10, hvor min værtsfar. Jeg regnede med, at Claudia og min værtsmor var gået i seng når jeg ville være hjemme, men da jeg kom in fra vores garage havde de pyntet op med diverse ting og sat en kage frem med lys i - der var ikke et øje tørt!

     Da jeg kom ind råbte de 'surprise' og vi holdt en mini-fødselsdag med kage og gaver. Min familie hjemme i Danmark havde til jul sendt mig en pakke med fødselsdagsgaver i, så jeg kunne også åbne mine gaver fra Danmark den dag, hvor jeg blandt andet fik en lille rød hoptimist og et Dannebrogsflag. Jeg havde et par flag fremme den dag, men i USA (og Italien) er flag ikke noget der er associeret med fødselsdag, så de syntes at det var lidt mærkeligt. Festen måtte dog opløses ret hurtigt, da vi jo skulle op igen næste morgen og i skole til normal tid, men først skulle jeg lige i bad, så kl. blev 23:30 før jeg kunne gå i seng. Alt i alt havde jeg en fantastisk 17- års fødselsdag, som jeg nok sent vil glemme. Jeg er så dybt taknemmelig for min nye familie i USA, der har taget min søster og jeg ind i deres lille familie. Vi får hele tiden nye oplevelser hvad enten det er at have gedekid rendende rundt i huaet, sælge en kalv, arbejde på diverse biler eller hænge ud på 'the junkyeard'. 

Vil lige sige tak til min søde familie hjemme i DK for at sende en fødselsdagsgave til mig - i er de bedste, tak! :) 

Tilføj billedtekst

Gave fra min værtsfamilie

Nytår

     Herovre blev nytåret fejret på en langt mere stille måde end vi gør hjemme i Danmark. Vi havde ikke planlagt noget specielt for den dag, og dagen gik mest af alt med at reparere en bil og køre vejene flade for at gøre diverse ting sammen med min værstfar. Om aftenen spiste vi pizza fra Pizzahut, som Ronda havde hentet på vej hjem fra arbejde, og så ventede vi ellers bare på at klokken skulle blive 12. Claudia havde haft fysioterapi den dag for første gang, så hun var lidt smadret, da hun havde været i gang hele dagen, så hun endte faktisk med at sove ind i det nye år ;)

     Claudia og Martin tog også ud på gården omkring kl. 15., hvorefter jeg besluttede mig for at gå op ovenpå for at bruge vores cross trainer - for bare at træne en lille smule og ikke komme i alt for dårlig form, til når vi startede svømning igen. Jeg havde P3 i ørerne, og da jeg kommer ned, hører jeg pludselig rådhusklokkerne i mine ører! Først forstod jeg det ikke, men så indså jeg, at klokken nu var 12 - i Danmark meget vel. Danmark's Radio's pigekor begyndte også at synge, og jeg havde meget svært ved at lade vær med at synge med - jeg blev til sidst nød til at tage mine høretelefoner ud for ikke at gå rundt og synge i hele huset til alle andres irritation. Martin og jeg brugte tiden op til kl. 12 på at spille kort, lave noget cheese dip, og vi så også en film, inden det var tid til at slå over for at se nytår på Times Square. Fordi vi er en time bagud NYC, kunne vi selvfølgelig ikke se det live - det ville være lidt kedeligt - men vi (folk i Central Time zone) fik det genudsendt en time senere, så vi selvfølgelig kunne følge med, hvor tiden ville passe sammen. Vi fik dog ikke set 'the ball drop' men det er også okay.
    Herovre har de en masse ball drops når klokken slår tolv, men det behøves ikke at være en bold, som det ellers ligger i ordet. I Nashville, fordi Nashville er kendt som 'music city', blev der tabt en kæmpe rød node, og der blev tabt en hal masse andre ting rundt omkring i landet. Herefter gik vi enlig bare direkte i seng efter slaget 12. Jeg kiggede ud af mit vindue for at se noget fyrværkeri, men der var ikke et eneste - en lille smule trist, når man er vant til at have en familie der køber ALT for meget fyrværkeri, hehe. Men det var nu en meget hyggelig aften, hvor jeg fik hoppet godt ind i det nye år på en lidt anderledes måde ;)

Fra den eneste knallert jeg havde

Nadja

Julen

Så er julen vel overstået, og jeg havde en skøn jul med min skønne familie! Julen har på mange måder været spændende, men også lidt hård, da julen for mig indebærer en hel masse traditioner og familiehygge, som der ikke rigtigt er på samme måde herovre. Vil ikke sige, at jeg har haft det sotre hjemve, men tankerne har gået hjemad oftere end de normalt gør - hvilket jeg enlig tror er helt normalt nær helligdagene.
     Dog havde jeg en dejligt mor, der sendte en pakkekalender over til mig, så jeg kunne åbne en lille pakke fra Danmark hver dag til og med den 24 - du er den bedste, mor. Tak! Dog endte jeg med at måtte ofre et marcipanbrød, da en af vores hunde var kommet ind i pakken og havde spist det - ventede bare på, at han ville falde død om på grund af chokoladen rundt om. Herovre har de ikke hørt om marcipan, så det var også lidt svært at forklare, hvad pokker hunden enlig havde spist. Julen har stået på en masse forskellige ting, men for at holde os til det 'julede', så var vi ude at se et hus med julelys på ikke langt fra vores hus. Det i sig selv lydder ikke særlig fedt, men der var virkelig mange lys, og lysene var programmeret til at følge diverse sange, så det så virkelig fedt ud! Vi brugte også samme dag på at kigge på noget mere almindeligt julelys, som også var super fint at se på.

Man skulle tune ind på en frekvens på sin radio, så man kunne høre musikken i sin bil

Juleby under opbygning - jeg har selv lavet den hvide stjerne i bunden af billedet

Flere af husene til byen

Selvfølgelig skulle vi også bygge vores eget juletræ - så har jeg også prøvet det

Det endelige resultat - det skal siges, at det har alle mulige farver og nogle (læs: de fleste) af lysene blinker! 

Pakkekalender fra DK!

Fra pakkekalenderen! :) <3

Selve juleaften betyder for amerikanere ikke det store, men vi endte dog med at holde vores juleaften den 24. december som hjemme i Danmark. Vi havde hele tiden vidst, at det kunne være muligt at Nick, vbror, skulle flyve ud om morgenen d. 25., men det var først d. 24 at han fik mere eller mindre endelig besked - og selvfølgelig ville de have ham til at stå standby, eller noget i den stil, så han blev nød til at flyve til NYC d. 25 (Han arbejder ud fra NYC men bor i Tennessee) Dette fandt vi ud af ca. kl. 12 d. 24. så vi måtte hurtigt hjem, men Ronda syntes, at vi skulle vente med at gøre maden klar til hun kom hjem, så vi ventede til klokken blev 14, og så blev der ellers lavet kartoffelmos og kogt skinke. Imellem det hele fik jeg så snakket hurtigt med min familie hjemme i Danmark lige inden de skulle gå til bords, så det var rigtig hyggeligt at få snakket med en hel masse. Snakkede også med dem lige inden de skulle spise risalamande, men her blev jeg kastet rundt, på vores iPad, til diverse familiemedlemmer - igen, rigtig skønt at få talt med dem alle sammen! 

    Dog blev det kun kort, da vi skulle i Walmart for at købe de sidste ting, og da vi kom hjem var alle gaverne under træet - og hold da fast, der var mange gaver! Omkring kl. 16 kom Nick og Brittany, hvorefter vi lige hurtigt kørte ud på gården, og da vi kom tilbage var Ronda færdig med maden. Så fik vi ellers spist rigtig god mad, og vi fik pakket vores gaver op efterfølgende, og ikke om morgenen d. 25. som det ellers normalt er herovre. Jeg havde fået tilsendt lidt pakker fra Danmark, som jeg kunne åbne - mange tusinde tak til alle der har sendt mig noget igennem det sidste halve års tid, det varmer rigtig meget! Blev også overdynget med gaver fra mine værtsforældre og fik bl.a. et fotoalbum og en bog om Tennessee og en anden med alle staterne i USA - virkelig fedt, er så super taknemmelig for det alt sammen!! Herefter fik vi lidt tærte og ca. kl. 21. kørte Nick og Brittany hjem igen. 

Julelandsby

Vores julesokker - Claudia's og min hænger som de to yderste til højre

Næste morgen foregik meget stille og roligt, men som Martin sagde - "vi har slet ikke noget at lave nu". Jeg var i starten lidt trist over, at jeg ikke kunne opleve en 'rigtig amerikansk jul', men det var slet ikke dårligt, at det blev den 24. i stedet. For det er min oplevelse, så det er også min jul - så hvorfor græde over noget, der ikke skete/skulle ske, sådan er livet bare. 

Håber at i alle har haft en fantastisk jul sammen med jeres familie, for det har jeg ihvertfald haft! Det er helt sikkert en jul, jeg sent vil glemme!!

Knus Nadja

Thanksgiving og "black friday"

     Min thanksgiving kan ikke just siges, at den forløb som en pære-amerikansk thanksgiving, men synes dog stadig, at jeg havde en hel fantastisk første, og nok også sidste, thanksgiving. Thanksgiving bliver afholdt den sidste torsdag i november, så i år var datoen d. 27. november. Vi havde fri fra skole hele ugen, så jeg hang ud med min værtsfar uden på vores gård og kørte ellers bare rundt og gjorde diverse ting det meste af tiden. Fordi vi havde fri fra skole, havde Claudia og jeg forslået, at vi kunne stå for aftensmaden hver vores dag. Claudia lavede pasta med ost og nogle aubergine 'tårne' med aubergine, tomat og mozzarella i lag. Jeg valgte at lave frikadeller med hasselbagte kartofler og råkost, men de hasselbagte kartofler endte ikke rigtig ud så godt, og de syntes bare at frikadellerne smagte ligesom kødboller, men de kunne i det mindste lide dem, og det er jo det der tæller ;) Vi skulle ikke holde thanksgiving d. 27, på grund af min værtsbror. Han er nemlig pilot, og han skulle flyve den dag og ville først være hjemme til at fejre thanksgiving dagen efter, nemlig fredag d. 28, så vi holdt thanksgiving dagen efter den 'rigtige' thanksgiving-day. 

     Thanksgiving dag, d. 27, var stille og rolig - eller i hver fald morgenen... Vi brugte det meste af dagen på at sætte den julelandsby op, som Ronda har; den er ikke lille skal det siges! Jeg ved ikke hvor mange kasser, vi bar ned fra loftet - men det var ikke kun et par stykker! Så vi brugte en stor del af dagen på at sætte den op, bakse med diverse ledninger og så selvfølgelig sætte menneskerne ind i byen. Martin syntes, at vi skulle tage til Walmart for at se, hvad de havde af tilbud, så vi tog derud omkring kl. 15. Fredagen efter thanksgiving er der det, de kalder ’Black Friday’, som er en dag, hvor de fleste butikker har vildt store udsalg med absurd lave priser. Dog er der mange butikker, der tager hul på deres udsalg FØR fredagen, hvilket Walmart fx. gjorde. Jeg havde bare regnet med, at vi skulle over at kigge, så Claudia og jeg kunne se, hvor gode priser de enlig havde, men vi endte med først at komme hjem kl. 20. Martin ville gerne købe at TV og hans ven ville også, så vi skulle stå i kø fra kl. 15 - 16. Man kan nemlig få en billet og så stå i kø indtil et hvis tidspunkt, og så er man garanteret at få, hvad man nu end står i kø for. Så Martin og jeg stod i kø for TV og Claudia for nogle tablets. Klokken blev endelig 16. og vi fik en garanti for, at vi ville få to TV’er. Dog skulle Claudia stadig vente 2 timer for tablets’ene, så jeg ventede med hende. Martin gik, så da han ville parkere bilen, så han ville kunne hente TV'ene, når der blev åbnet for det. I mellemtiden fik vi dog tablets’ene, da de åbnede op for dem tidligere end hvad de havde planlagt, og pludselig kunne vi ikke finde Martin. 

     Vi gik forvirrede rundt i butikken for at finde ham, men på det tidspunkt (ca. kl. 18) var der kommet rigtig mange mennesker til Walmart! Det var helt vildt, og vi var to meget forvirrede udlændinge i en meget stor butik. Jeg havde min telefon på mig, men Claudia havde, imens vi var i butikken, brugt alle pengene på den ved at ringe til Italien, så vi var lidt på røven. Pludselig hørte jeg mit efternavn råbt over kaldesystemet i butikken. De gentog hele meddelelsen igen, hvor de kaldte på både Claudia og jeg om at kommet til customer service. Her var vores værtsfar så! Jubii! Vi kom så i problemer med en medarbejder fordi vi gik et sted vi ikke måtte og der var en smule anspændthed i lufte. Dog måtte Martin hurtigt løbe ud igen, da vores bil var ulovligt parkeret, og de var lige ved at trække væk med vores bil. UPS!! Så Claudia stod i kø, hvor vores værtsfar havde vores vogn. Man kunne først købe alting kl. 20, så vi troede at der stadig var en masse venten. Dog åbnede de, igen, tidligere op end hvad enlig planlagt, fordi der simpelthen var alt for mange mennesker inden i butikken, så de ønskede bare at få alle menneskerne ud af butikken. Endelig var vi ude af butikken, hallelujah! På vejen hjem afleverede vi så det ekstra TV, vi havde købt, og så kom vi endelig hjem og fik noget aftensmad - kl. 20!

   Så kom vi til vores thanksgiving middag. Det meste af formiddagen gik med at tilberede alt mulig forskelig mad, men da vi kun ville blive 7 mennesker, var det ikke det HELT store som nogle familier gør det til. Dog havde vi rester til jeg ved ikke hvor længe, så vi havde mad nok! Vi havde, selvfølgelig, kalkun, kartoffelmos, brød, bønner, gravy, tranebær jello og sikkert også nogle andre ting, som jeg ikke lige kan huske. Ronda prøvede nogle nye opskrifter, så det var ikke rigtig traditionel thanksgiving mad vi fik, men det smagte dog stadig godt. Hun havde også lavet tre 'pies': Pecan pie, peanutbutter pie, og lemon-meringue pie. Pecantærte er helt klart min favorit! Efter at have været der lidt tid, tog alle gæsterne så hjem, og vi brugte enlig bare resten af dagen på at lave ingenting. Så alt i alt en stille thanksgiving, hvis vi lige tager vores "Black Friday" shopping ud af billedet... ;)

Knus Nadja

Billige film!

Jubi for at stå i kø. Nogle mennesker havde medbragt deres egen skammeler til at sidde på. 

Billet for fjernsyn - håber at de selv ved hvad det alt sammen står for

Kalkun under tilberedning

Pyha!

Noget jeg ikke har fortalt om, er mit møde med det amerikanske sundhedssystem! Bare lige hurtigt for at tage al bekymringen i opløbet, så er/var det ikke mig, der var noget galt med, men derimod min italienske værtssøster Claudia! Og igen, for at berolige jer, så har hun det fint nu og alt er godt! Jeg var bare lidt sløv til at skrive om det, da mine forældre først skulle have det af vide, før det kom ind her. Men til sagen - D. 18. november blev jeg kaldt fra mit homeroom/study hall hen til kontoret. Er aldrig blevet kaldt til kontoret, og det er normalt kun hvis du har gjort noget galt, at du bliver sendt derhen. Jeg gik derfor til kontoret, hvor jeg blev henvist til gymnastiksalen, hvor de sagde, at skolesygeplejersken ville tale med mig. Jeg var snot forvirret over, hvad hun ville tale med mig om, men ’of I went’! Lige så snart jeg kom ind i gymnastiksalen, kunne jeg se at der var noget galt - min søster sad i en rullestol og min værtsfar sad sammen med sygeplejersken og prøvede at arbejde med hendes ben. 

     Vi fik hende rullet udenfor og forsøgte at få hende ind i vores bil, hvilket skulle vise sig at være lettere sagt end gjort. Jeg blev fortalt, at hun havde forskubbet hendes underben ud fra hendes knæ, så det var ude af placering - det var poppet ud, imens hun spillede ultimate/løb (håber det giver bare en lille smule mening - på engelsk siger man bare 'that she dislocated her knee', meget nemmere). Dette medførte, at hun slet ikke kunne stå op, og vi stod ca. ud på parkeringspladsen, i næsten intet tøj, i 30 minutter i 5 graders varme/kulde. Hun ville ikke ind i bilen, men pga. omkostninger ved at tilkalde en ambulance ville være meget høje, ville hun også gerne undgå at ringe efter en ambulance. Til sidst var vi alle meget frustrerede - hun var så stædig og råbte og skreg hele tiden, selv uden at vi gjorde noget, hvilket gjorde hele situationen meget anspændt. Hun tænkte på ingen måde klart, så vi endte med at tilkalde en ambulance og så kørte vi ellers til Manchester Medical Center. Her fik hun så noget smertestillende og taget nogle røntgenbilleder som ikke så godt ud. Først ville de have os til Nashville, fordi de ikke kunne sætte hendes ben på plads, men doktoren gav det et sidste forsøg, hvilket lykkedes. Hun var så afslappet og kunne ikke føle noget, så det var nemmere for ham at sætte det på plads. Herfra tog vi så hjem, jeg fik lige taget billeder med svømmeholdet, som selvfølgelig var samme dag. Dog efter nogle uger efter ulykken besluttede doktoren, at hendes knæ var så dårligt, at hun blev nød til at have en operation, som hun så havde d. 18. december. Jeg var sammen med min værtsfar sammen med hende på hospitalet for at støtte hende. Operationen tog en time, men selvfølgelig var kirugen en time forsinket, så vi kom først hjem kl. 16. 

     Nu har hun det rigtig godt og er netop blevet færdig med hendes 4 ugers genoptræning og hun kan stort set gøre alt hvad hun vil, men hun skal bare have en støtte bind på, når hun træner. Hun går næsten helt normalt, men nu vil vi gerne komme videre. Det mest uhyggelige omkring det hele, hvis man kan kalde dét det, er, at jeg ved hvor anderledes, jeg ville have håndteret det hele, hvis jeg havde været hjemme i Danmark. Jeg ville ikke havde blinket et sekund om ringe efter en ambulance, men pga. prisen for en ambulance ligger på omkring $800 herovre, er det dét sidste man vil gøre. Dog har forsikringen gennem vores organisation taget det meste af det, og hun skal kun betale en minimal del af det hele. Det er bare uhyggeligt, hvor meget sundhedsforsikringer dominere det hele, og det er alt sammen et spørgsmål om man har råd til det, og ikke om at man bare skal blive rask igen. Men nu er det hele så tæt på normalt som det kan blive, vi er kommet videre i vores liv og Claudia har kun brug for at træne knæet lidt og så skulle hun være så god som ny. 

Nadja