søndag den 8. februar 2015

Nytår

     Herovre blev nytåret fejret på en langt mere stille måde end vi gør hjemme i Danmark. Vi havde ikke planlagt noget specielt for den dag, og dagen gik mest af alt med at reparere en bil og køre vejene flade for at gøre diverse ting sammen med min værstfar. Om aftenen spiste vi pizza fra Pizzahut, som Ronda havde hentet på vej hjem fra arbejde, og så ventede vi ellers bare på at klokken skulle blive 12. Claudia havde haft fysioterapi den dag for første gang, så hun var lidt smadret, da hun havde været i gang hele dagen, så hun endte faktisk med at sove ind i det nye år ;)
     Claudia og Martin tog også ud på gården omkring kl. 15., hvorefter jeg besluttede mig for at gå op ovenpå for at bruge vores cross trainer - for bare at træne en lille smule og ikke komme i alt for dårlig form, til når vi startede svømning igen. Jeg havde P3 i ørerne, og da jeg kommer ned, hører jeg pludselig rådhusklokkerne i mine ører! Først forstod jeg det ikke, men så indså jeg, at klokken nu var 12 - i Danmark meget vel. Danmark's Radio's pigekor begyndte også at synge, og jeg havde meget svært ved at lade vær med at synge med - jeg blev til sidst nød til at tage mine høretelefoner ud for ikke at gå rundt og synge i hele huset til alle andres irritation. Martin og jeg brugte tiden op til kl. 12 på at spille kort, lave noget cheese dip, og vi så også en film, inden det var tid til at slå over for at se nytår på Times Square. Fordi vi er en time bagud NYC, kunne vi selvfølgelig ikke se det live - det ville være lidt kedeligt - men vi (folk i Central Time zone) fik det genudsendt en time senere, så vi selvfølgelig kunne følge med, hvor tiden ville passe sammen. Vi fik dog ikke set 'the ball drop' men det er også okay.
    Herovre har de en masse ball drops når klokken slår tolv, men det behøves ikke at være en bold, som det ellers ligger i ordet. I Nashville, fordi Nashville er kendt som 'music city', blev der tabt en kæmpe rød node, og der blev tabt en hal masse andre ting rundt omkring i landet. Herefter gik vi enlig bare direkte i seng efter slaget 12. Jeg kiggede ud af mit vindue for at se noget fyrværkeri, men der var ikke et eneste - en lille smule trist, når man er vant til at have en familie der køber ALT for meget fyrværkeri, hehe. Men det var nu en meget hyggelig aften, hvor jeg fik hoppet godt ind i det nye år på en lidt anderledes måde ;)
Fra den eneste knallert jeg havde
Nadja

Ingen kommentarer: