mandag den 29. september 2014

Cross country

Noget som jeg ikke har fortalt så forfærdelig meget om, er min optagelse på cross country holdet. Onsdag d. 10. september - godt og vel tre uger siden, startede jeg på cross country holdet. Jeg hørte om holdet over speakerne, og jeg kan kort sagt kun sige, at de burde være bedre til at rekruttere og fortælle om skolens sportshold når man starter - for havde jeg ikke hørt om det over speakerne, så havde jeg aldrig vidst at det hold eksisterede. Jeg kontaktede derfor træneren over email og han var frisk på, at jeg startede på holdet, dog skulle jeg først have lavet en 'physical' hos en læge. Det har noget at gøre med, at de skal vide hvilket sygdomme etc. man har, i tilfælde af at man får en skade eller bliver syg under træning, så jeg måtte til lægen og betale for et 5 minutters lægetjek.

Første dag på holdet gik med at spille 'ultimate' hvilket er et frisbee spil. Det er ikke noget, vi normalt gør, men det var en belønning fra træneren for gode resultater ved meet'et dagen forinden. Vi spillede også noget football, som jeg selvfølgelig var helt rundt på gulvet over at spille, men da det var uden tacklinger, kom jeg mere eller mindre helskindet igennem. Dagene efter stod den på almindelig træning, hvor jeg bare skulle løbe distance, da træneren ikke ville overbelaste mig. Han fandt dog ud af, at jeg ikke var helt dårlig til at løbe, da jeg løb med de andre de 7 miles (11km) som de var sat til - så tirsdag, efter ikke engang at have trænet i en uge, fik jeg lov til at løbe med til vores meet. Et meet er det en cross coutnry konkurrence hedder, og denne dag var det på hjemmebane, så vi stod for det hele, hvilket betød at vi fra cross country holdet fik en lektion tidligere fri, så vi kunne hjælpe med at sætte det hele op (dog får vi stadig tidlig fri når vi har meets så vi har tid til at forberede os). Trænerne havde en uniform til mig, så jeg kunne ligene resten af holdet, og så var det ellers med at vente til at det blev pigerne tur til at løbe. Alle løber nemlig ikke samtidig - drenge, piger og junior-varsity (JV - de yngre/2. holdet). Først skulle middleschool holdene race og så blev det ellers pigernes tur. Ved hvert race løber man 3 miles (4,8 km) og de første 15 får en medalje. Jeg regnede ikke med noget som helst, men det endte med at jeg snuppede en 4. plads ud af 16 piger i tiden 24:55. Jeg kom ind som den første ud af vores 4 piger (ja, vi var kun 4 piger, nu er vi 5 med Claudia) Jeg var super stolt over mig selv, men mere eller mindre død. Blev så for at se vores 7 drenge løbe og vores hurtigste dreng fik en 2. plads og 9 ud af elleve forbedrerede deres personlig bedste tid.

Sidste tirsdag d. 23. havde vi så endnu et meet - denne gang ude på en ranch. Ruten var temmelig speciel da vi løb forbi en flod, igennem en gammel mark med kokasser, på meget ustabilt underlag med større sten, op af nogle virkelig lange bakker - det hele var næsten bakker - og så ned af en virkelig stejl nedstigning på det meget ustabile underlag, og for at slutte det hele af var finalen oppe på toppen af en ond, ond bakke. Jeg kom ind som #14 ud af 45 piger i tiden 28:40, (vores hurtigste pige kom ind som #9), men vores træner sagde, at vi ikke kunne bruge tiden til noget, pga. det var en så hård rute med bakkerne, uden skygge og så var ruten også 3.2 og ikke 3 mil, som vi normalt løber.

For at snakke omkring vores normale træning, så klæder jeg om på skolen, hvorefter jeg kører med Max og Makenzie ud til vores træningsområde i Old Stone Forth Park i en del af parken, der er en gammel golfbane. Her har vores træner klippet nogle ruter, som vi løber, hvor den længste er 2 mil. Vi har træning fra 15:30 - 17:30 normalt med 1 mil opvarmning og nedkøling. På en normal dag løber vi 6 mil totalt (10km), men dagen efter hvert race løber vi distance løb, hvilket vil sige, at vi løber 8 mil eller mere (13km). Vi laver også nogle core/mave øvelser og strækker ud både før og efter grundigt hver gang. Det er virkelig hårdt, men også dejligt at være en del af et hold og have noget at tage sig til - og så kan jeg samtidig komme i form igen og undgå at tage alt for meget på ;) Claudia er også startet på holdet, men hun har aldrig rigtig dyrket noget sport, så hun kæmper sig vej igennem træningen. Vi træner hver eneste dag efter skole undtagen på dage, hvor vi har meets. Har også fundet ud af at de insekter der er ude i parken rigtig godt kan lide mig, så jeg har 1000 insektbid på mine ben og jeg klør dem selvfølgelig til blods, så mine ben er fyldt med sår! Jubi!

Super glad efter mit første meet!


Flasher lige min medalje

Vores t-shirt og basketshorts - dog er de ikke vores uniform som vi løber i

Vores trøje - vi har også nogle lange busker


Alt for nu
Knus
Nadja

søndag den 21. september 2014

Coffee County Fair

Hej skønne mennesker! Alt går super godt herovre og er faldet rigtig godt til - kan ikke helt fatte at jeg om lidt har været her i 2 måneder!?! Det hele går så super stærkt. Denne uge har været en anderledes en af slagsen, da jeg havde mit første cross country meet ( skal nok lave et separat indlæg om det) tirsdag d. 16 og torsdag og fredag var ikke almindelige skoledage. 

Torsdag d. 18 stod den på en ASVAB test - dette er en militær test, som er obligatorisk at tage for alle juniors. Den bliver brugt af militæret til at rekruttere nye medlemmer og personer med rigtig gode resultater kan blive ringet op af militæret. Dog bliver den også brugt som en guide for at se indenfor hvilket område man er stærkest, når det kommer til matematik (2 forskellige slags), videnskab, mekanik, biler og virksomheder, ordkendskab, elektronik og læsning. Jeg synes selv at den var svær på nogle områder, da der var en sprogbarriere at komme igennem, så f.eks. i ordkendskab var der mange, jeg bare gættede svaret på - mere eller mindre kvalificeret. Biler og virksomheds-delen var også en svær én, og den skulle nok omdøbes efter min mening, da der kun var ét spørgsmål omkring virksomheder ud af 25 - resten var om biler! Her var jeg mere eller mindre på dybt vand, og jeg havde ikke engang noget nær et godt svar på  nogle af spørgsmålene. Dog kan jeg nok glæde min far, ved at sige at elektronik delen gik rigtig godt, føler jeg, da det meste af det handlede om elektricitet - volt, ohm, ampere, kredsløb og den slags sjove ting ;)  
Pga. vi havde test og sophomores havde en anden test var, vi først færdige kl. 12:30 med testene, og pga. der var forældre-lærer konferencer om aftenen, fik vi fri kl. 13:50, så vi havde kun 5. periode, hvilket for mig er idræt, hvor vi ikke lavede noget (Men vi skal spille lacrosse i næste uge, hvilket jeg glæder mig til!)

Fredag d. 19 var det så fair day hvilket betød at vi havde fri fra skole! Dagen startede ud med cross country træning fra 8:30 - 10, og herefter var det hurtigt hjem for at tage et bad, samle sig selv og så var Claudia, Martin og jeg ude af døren. En 'fair' kan bedst sammenlignes med Roskilde dyrskue bare i en mindre version - næsten hver country har deres egen fair, men der er dog også en større state fair. Der var dyr, madboder, skønhedskonkurrencer for både mennesker og dyr, muldyr-træk, boder med spil og forlystelser. Det var muligt at betale for et stempel, der gav adgang for alle forlystelser fra 10 - 17 for $15, så det tog Claudia og jeg selvfølgelig fordel af, og så gik vi ellers løs med at prøve en masse forlystelser (Claudia ende med at blive en smule syg). Mødtes også med nogle af mine venner og prøvede nogle forlystelser med dem. "Uden mad og drikke duer helten ikke" så selvfølgelig skulle vi også have noget mad indebords. Menuen stod på hamburger og noget vand i varmen. Jeg elsker deres hamburgerene herovre - glem alt om grovboller, et bjerg af salat m.m. Nej, herovre består det af en helt hvid bolle, pickles (hvilke jeg elsker!), tomat, noget salat, en bøf, ketchup og sennep. De er så dejlig snasked og simple - hhhmmm.  Madstederne var sat op af grupper og flere om stederne tilhørte kirker i området, hvilket var lidt specielt men amerikansk. Man kunne få en masse ting at spise på fairen - lige fra candyfloss, friturestegte oreos (som jeg desværre ikke fik smagt), funnel cake, karameliserede/kandiserede æbler, pop corn og en masse andet friturestegt mad. Da klokken passerede 17 gik turen så hjemad. Vi blev enige om at tage ud for at spise aftensmad, så vi tog hen på den lokale mexicanske restaurant som hedder 'Los 3 amigos', selvom mange bare kalder den 'Los three'. Det er Ronda's (vmor) yndlings restaurant, hvilket jeg godt kan følge hende i - de serverer virkelig god mad der! Og pga. deres portion størrelser er så store, så deler Claudia og jeg én ret når vi spiser der og så får man i øvrigt gratis nachos og salsa, så man skal nok blive mæt (gratis refills er en selvfølge). Da den ligger meget tæt på 'the fair', var der en masse mennesker. Alt i alt var den en fantastisk god dag, og føler virkelig at jeg er ovenud heldig at opleve alt det jeg oplever herovre!






Claudia der forsøger at vinde en minion - dog blev det kun til en lille, firbenet rumhund




tirsdag den 2. september 2014

Are you ready for some football !?!

     ... En sætning der den forgangne uge har kørt rundt i mit hoved, da vi fredag havde vores første hjemmekamp! Ugen forinden spillede holdet deres første kamp denne sæson og advarselsklokken inden timen starter, der spiller et minut inden timestart, var ændret fra den normale melodi til "Are you ready for some football!". Så nu er dét det eneste vi siger hver gang der er football. Men lad os spole lidt tilbage - for onsdag endte vi nemlig med at få tidligt fri fra skole pga. der var et vandudslip ude ved byens indskoling og mellemtrin (Elimentary school and middle school) så alle i hele vores county (Coffee county - kommune) fik fri kl. 12 - Wuhu!! Torsdag havde mellemtrinnet og indskolingen fri fra skole, fordi de endnu ikke havde noget vand, men da der var vand på high schoolen (Hvilket der enlig også havde været dagen inden, men det er bare sådan det gør - enten så lukker de ingen eller alle skoler). Da vi bor tæt på mellemtrinnet og indskolingen havde vi meget lidt vand i vores hus, da det også var vores vandforsyning, der var påvirket. Så der var meget lidt tryk på vandet - men vi fik det tilbage torsdag eftermiddag, så vi kunne tage et ordentligt bad - intet livstruende ;)

     Fredag havde vi ikke rigtig noget ordinær skole da vi havde en 'red raider renaissance ceremony', hvor alle de dygtige elever der i det forgangne semester kun havde fået A's eller B's, ingen tardies, missede skoledage m.m. får et kort (længere forklaring...). Det sikrer én nogle fordele og det tog såååå lang tid, da der var mere end én der havde fået et kort ;) Herefter gik vi til vores homeroom (studie gruppe hvis man kan kalde dét det), hvor vi også havde været inden ceremonien. Efter at have ventet en time i vores homeroom startede vores pep rally! Til de der ikke ved hvad et pep rally er, så er det alt det man ser på TV - cheerledere, bandet, football teamet m.m - en opvarmning til aftenens kamp for at få hele skolen til at støtte holdet. Bandet kom spillende igennem gangene og folk fulgte trop efter dem ind i gymnastiksalen, hvor sophmores (10th grade) og seniors (12th grade) delte tribune og juniors (Mig - 11th grade) havde deres egen. Flere var troppet op, inkl migselv, i årgangsfarverne så sophmores var opfordret til at have en hvid trøje på, juniors rød og seniors sort, hvilket så rigtig sejt ud med folk i ens Red Raider trøjer. Så var det ellers tid til opvisning og introduktion af cheerlederne og danseholdet, fodboldholdet måtte jo heller ikke glemmes og herefter var der nogle lege, for dem der havde tilmeldt sig fra hver årgang og en masse pep om hvordan vi ville smadre Rhea county om aftenen (Hvilket indebar en masse forskellige 'sange'). Så fedt! Herefter gik vi til 5. lektion som var den eneste time vi havde den dag, og pga. jeg har idræt i den time, lavede vi ingenting - vi måtte ikke engang tage bolde eller noget ud for bare at spille for sjov. Vores skoledag endte kl. 12:50 efter frokost -  så vi kunne starte weekenden tidligt.
Fredag morgen foran vores hus imens vi venter på bussen - kl. 6:50 og allerede varmt nok til at stå i t-shirt udenfor

     Om eftermiddagen kom Nick (værtsbror) forbi, og vi fik pizza inden Claudia, min værtsfar og jeg kørte imod skolens football stadium! Aftenen inden havde jeg set en fodbold kamp med Martin, Tennessee Titans spillede imod Minnesota Vikings, hvor han havde forsøgt at forklare mig reglerne meget kort, så jeg var ikke helt blank, da spillet begyndte, men meget af tiden gik med at få forklaret reglerne da Claudia ikke kendte spillet, men tror jeg er ved at have styr på reglerne nu ;) I pausen kom hver skole's band på græsset og spillede, der var grillpølser og meget andet at spise til dem der ville og vores tribune var fyldt med røde trøjer, da vores skolefarver er rød og sort. Det var ikke kun folk fra skolen der var til kampen men mange familier fra byen, der var taget ud for at se kampen, hvilket jeg synes er så fedt - der var alt lige fra helt små børn til ældre mennesker der hade medbragt deres egne sæder til de ubehagelige bænke. Vi endte med at tabe 6-42 til Rhea county, men humøret var stadig højt, da vi kørte hjemad fra en veloverstået fodboldkamp! Kan ikke sige hvor meget football betyder for dem, det er helt vildt, så det var så fantastisk at få denne bid af amerikansk kultur! Skal helt klart gøres igen!


På vej ind til fodboldkampen - kick off kl. 19

Et udsnit af parkerkingspladsen

Kø til billetboden for at komme ind. Pris - $3



Halvleg


Efter en veloverstået fredag!

mandag den 1. september 2014

Nashville og resten af den forlængede weekend



I denne weekend har den stået på lidt og hvert - fredag havde vi en hel masse ting i skolen, så det kommer i et helt andet indlæg, som i kan få lov til at vente lidt på. Om lørdagen tog vi til Nashville som er 'hovedstaden' i Tennessee. Dette betød en times kørsel i bil indtil vi kom til Nashville. Først tog vi hen til en park, hvor de har en eksakt kopi, både hvad angår størrelse m.m., af Parthenon. Det var virkelig sejt, og den blev første gang bygget i 1897, som en udstilling som de senere ville rive ned (det var en trækonstruktion), men folk var så sure over det, at de i stedet skabte en permanent version i 1925 som den dag i dag stadig står der.
Min skønne værtsfar foran parthenon - hvorfor tage til Grækenland når man kan se parthenon i Nashville!



Gudinde Athena - Den rigtige Athena findes ikke i parthenon da hun på mystisk vis forsvandt fra parthenon for langt over hundrede år siden. Og ja - hun er dækket af rigtigt guld! 





Efter parthenon tog vi hen til Chili's, hvor vi fik rigtig god mad, hvorefter vi tog til down town Nashville. Dog tog vi lige et smut forbi New Union Station inden som nu er et hotel men førhen var det en togstation, hvor togene der gik mellem Nord og Syd gik igennem. Men tilbage til down town - det var så fantastisk, og det var alt hvad jeg havde forventet fra down town. En masse barer med country musik, lys, butikker med cowboy støvler og folk der bare er i godt humør imens flere af dem er bare en anelse berusede. Det var så fedt, og jeg ville ønske at jeg kunne komme der en gang til - billederne yder ikke gaden nogen retfærdighed!! Alle vinduerne var trukket sammen, så det så ud som om de var fjernet og på den måde spillede musikerne næsten ude på gaden, så man hørte musik fra hver eneste bygning man fik forbi.

New Union Station
Tennessee Titans Stadium - Tennessee's football team's stadium hvor der er plads til ca. 70.000 mennesker


Cowboy boots
Cowboy boots, skjoter, bælter, hatte - alt sammen på et sted. Og det er den ægte varer

Den kendte Batman building og Broadway som vejen er kaldt



Sådan her så alle barerne ud med en masse musik - et så fantastisk sted



Efter et besøg i downt own gik turen hjem - troede Claudia og jeg. Min værtsmor ønskede at tage til Paris, som er en by i Tennessee som ligger 2,5 times kørsel fra Nashville, så vi tog afsted mod Paris istedet. Vi hørte musik som Claudia afspilledefra hendes telefon som fik turen til at gå hurtigt.

Billede: Paris!!!!!
Claudia og jeg ved Eiffeltårnet i Paris, TN
Så vi fik klaret Nashville, 'Grækenland' og Paris på en og samme dag. Så gik turen endelig hjemad mod Manchester som var yderligere 2,5 times kørsel, men igen gik det hele hurtigt. Vi skrålede alle sammen med til musikken i bilen, og vi var alle ved at dø af grin under turen imens det høvlede ned udenfor bilruderne. Flere af sangene kunne vi ikke synge mere end en eller to linjer af, men det hindrede os ikke i af skråle løs på denne enkelte linje. Især 'We are the champions' fik hele armen! Alt i alt var lørdagen en fantastisk dag!

Søndag gik stille og roligt og Nick (værstbror) og hans kæreste kom forbi, hvor de spiste aftensmad samme med os og jeg tog også et hop i poolen sammen med Nick og Britney (værtsbrors kæreste) imens Claudia skypede med hendes forældre.

Mandag havde vi fri pga. det var labor day, hvilket er en afslutning på sommeren og en slags arbejdernes kampdag som vi har i DK den 1. maj. Så ingen skole til os, hvilket betød at vi brugte dagen på kortspil, rengøring af værelser, og så var vi alle sammen i poolen (dog flød Martin, værtsfar, bare rundt i en badering da han ikke kan svømme...). Claudia og jeg har det bare så fedt sammen, og det er så sjovt at svømme rundt i poolen med hende hvor vi laver de mærkeligste ting - mest af alt ting hvor det går ud på at mishandle mig på den ene aller anden måde ;) Vi ser også film sammen om aftenen og hun er hurtigt ved at blive mere end bare en ven for mig men også en søster - det er så fantastisk at have hende ved min side

Håber at i andre har haft en lige så skøn weekend som jeg har <3

Nadja