lørdag den 31. maj 2014

Turen går til...

Jeg undskylder meget, at jeg har forsømt denne her blog så meget på det sidste. Når man skriver til ens læsere, at de skal "stay tuned", så går det ikke, at man først kommer med det forventede indlæg 3 uger + det løse bagefter. Men som alle i 9. klasse fik jeg en kold klud i hovedet der hedder eksamener og forberedelse, så jeg håber, at i vil tilgive mig. Skal nok stoppe med dårlige undskyldninger for nu...  For som overskriften mellem linjerne indikerer, ved jeg nu hvor min tur i USA går hen - Tennessee! Det er sådan en stor lettelse at jeg nu ved det, og efter 3 uger ved i det også nu :D 
   Måden jeg fik det at vide på, var jeg ikke selv forberedt på, men jeg vidste godt, at det kunne hænde for nogen. Var bare ikke klar på at denne nogen kunne være mig selv... Jeg blev nemlig kontaktet direkte af min familie per mail. Tirsdag morgen d. 6. maj, hvor jeg skulle til skriftlig fremstilling i dansk, imens jeg stort set var på vej ud af døren, tjekker jeg min mail. Jeg har fået en mail fra en ukendt mailadresse, så jeg tjekker det ud, og efter at have læst den først linje, og hurtigt, uden at læse, scrollet ned i bunden af mail, bryder jeg ud i tåre. Det er en lang mail fra min kommende værtsmor, og da min (biologiske…) mor kommer ind i lokalet, og jeg omfavner hende, græder og hopper og danser bliver hun helt paf. Først efter at hun selv ser noget af beskeden fatter hun, hvad der er sket, og resten af dagen kunne jeg ikke tænke på andet - fedt at man så skulle være hårdt koncentreret om noget så kedeligt, men vigtigt dansk, i 3½ time...
  
Starten på mailen fra min værstfamilie - Emnet for mailen var "Greetings from America!!!"

     Min mor ringer til MyEducation for at hører ad, om det kan være rigtigt, at jeg har fået en familie. Man får nemlig, lige så snart de ved, at man er blevet placeret, officielle dokumenter omkring familien, som jeg jo på det tidspunkt ikke havde. De siger at så længe jeg ikke ved noget, så ved de heller ikke noget, men i dette tilfælde vidste jeg noget, før at jeg havde fået det at vide igennem MyEducation. Dog kunne Marianne fortælle, at de ikke havde nogen papirer på, at jeg skulle have fået en familie, så hun kunne desværre ikke bekræfte min placering. Senere hen ringede hun så - dokumenterne var lige kommet, og det var rigtig nok, - Jeg skal til Tennessee. 
    Jeg har så senere hen snakket med dem over Skype - en samtale der varede 2 timer, og som var fuld af en smule akavet stilhed, men jeg er virkelig glad for dem, og de virker som jordens sødeste mennesker. Et tip til dem der skal snakke med deres værtfamilie for første gang - forberede spørgsmål i god tid, og ikke som mig 15 minutter før samtalen. Det vil sikre at I har en del mere at snakke om, da du kan huske alle dine spørgsmål - så man ikke sidder med dem tilbage, når samtalen er slut, og samtalen flyder på den måde :D Min værtsfamilie havde fået at vide at de først skulle kontakte mig den næste dag, altså dagen efter at de enlig sendte den, men de kom til den konklusion, at når jeg så den så ville det alligevel være den næste dag, så de sendte den af sted lidt før. Derfor var de før ude en MyEducation 


Min stat! Tennessee

TN State flag. De tre stjerne repræsentere de tre dele af Tennesse - East, Middle og West Tennessee





Der kommer et andet indlæg om min familie etc., men da dette indlæg er blevet lang allerede stopper jeg her :D 
Så for nu - Ha' det godt 
Nadja

2 kommentarer: