lørdag den 5. juli 2014

Afrejseinfo!

Det hele rykker sig nærmere og nærmere, og jeg føler, at jeg har alt for lidt tid tilbage her i lille Danmark inden jeg drager mod Tennessee. Jeg har afsluttet folkeskolen med udmærkede karakterer (og fået taget den sidste Heb B vaccine) og nu forsøger jeg bare at tjene de sidste penge, jeg kan, indtil jeg skal til USA. Derfor går uge 27,28 og 29 med at få arbejdet alt det jeg kan, da jeg selv skal betale mine udgifter jeg har under mit år i USA. Så alle hverdage bliver brugt på at arbejde, og flere af dagene arbejder jeg 2 steder sammen dag (Nogen ha' ondt af mig... ) Bagefter så står den på lidt ferie med familien og så afgår flyet. Jeg skal flyve torsdag d. 31. juli kl. 12:20 fra Kastrup lufthavn - jeg behøver næsten ikke at tænke på at stå virkelig tidligt op (bor med 1t 15min fra KBH...), så det er dejligt :D Flyet afgår fra Kastrup hvor det vil flyve til New York, videre til Atlanta og så til slut skal jeg til Nashville (en time i bil fra Manchester). Efter min første flyveplan skulle jeg have landet i Birmingham, Alabama, men efter at jeg havde skrevet til MyEducation, da både jeg og min værtsfamilie undrede os over det, så MyEducation at de havde lavet en fejl og fik den rettet. Så nu lander jeg i Nashville kl. 23:13 lokal tid - kl. 6:23 dansk tid. Elsker allerede det begreb der hedder tidsforskel...




Og til de andre der går og er nervøse - I er ikke alene!

Så venter lige ambassaden onsdag d. 9, og så er jeg ved at være klar til at skulle afsted. Eller kun næsten - der skal jo også pakkes og købes gaver til værtsfamilien, hvilket jeg slet ikke har gjort endnu. Men satser på at få gjort det onsdag når jeg kommer til 'storbyen' ;)

26 dage til jeg drager til lufthavnen for at lande i Nashville!

Nadja :D

Ingen kommentarer: