fredag den 31. oktober 2014

Indendørs klatring

D. 18. oktober havde den gruppe af udvekslingsstudenter jeg tilhører et lille arrangement, hvor vi skulle ud at klatre på en indedørs klatrevæg. Det var vores fælles områderepræsentant, der havde arrangeret det, og det var planlagt at skulle være fra kl. 11 - 13, hvilket jeg først tænkte var lidt for lidt, men det vidste sig at det var alt rigeligt da der ikke var så mange forskellige "baner" og når man havde formået at komme til tops en gang havde man lidt luret den. Claudia, Ronda og jeg ankom som de første, og kort tid efter kom Marie fra Danmark, Valeriya fra Rusland og vores fælles områderepræsentant.
     Vi vidste ikke rigtig, hvad vi skulle gøre af os selv først, men inden vi kunne klatre, skulle vi skrive unde på diverse ting, så fik vi vores sele og et sæt klatresko, og så kunne vi bare slå os løs. Alle var dog ikke kommet, da Sophie fra Spanien var forsinket, så hun endte med at komme en halv time senere end alle os andre, hvor resten af os havde fået fat på teknikken. De fleste af de andre havde klatret før, og Marie havde endda gået til det i et år, så der var en lille fordel der, men det var stadig rigtig hyggeligt og sjovt at prøve, første gang i mit tilfælde, og efter at været kommet over den første akavethed gik det super godt. Jimmy fra Taiwan var allerede godt i gang da vi andre startede med at klatre, da han var kommet tidligere med sin kirke og klatrede videre med resten af os bagefter. Efter at havde klatret i et stykke tid fik vi noget at drikke, og derfra endte vi bare med at stå at snakke om en masse ting, og det føltes så skønt at tale med dem! Mine amerikanske venner er selvfølgelig dejlige at snakke med, men nogle gange føler man lidt, at man lever i en anden verden end dem, og med de andre udvekslingsstudenter var det bare så nemt at snakke - samtalen kørte bare naturligt. Jimmy var virkelig generet, og det hele gjorde det ikke bedre, at han var den eneste dreng ud af en gruppe med 5 piger (en gruppe der lige er blevet udvidet med en ekstra pige fra Frankrig, så det ser ikke ud til at det bliver nemmere for Jimmy).
     Jeg skrev dog efterfølgende med ham og han virker til at være virkelig venlig. Kl. 13 tog vi så klaretskoene af (virkelig behageligt for de er ikke ligefrem komfortable at have på) og så kørte Ronda, Claudia og jeg imod en craft fair, et marked med en masse håndlavede ting, men vi droppede det dog, da vi holdt i en giga lang kø bare for at komme derud til. Ronda og jeg valgte derfor at komme tilbage dagen efter, hvor vi fik brugt fire timer på at kigge på diverse boder - nogle med det samme 'skrammel' og nogle med deres egne specialiteter. Virkelig hyggeligt og solrig dag! Så havde en skøn weekend! 

Fra venstre: migselv, Valeriya -  Rusland, Claudia - Italien, Sophie - Spanien, Marie - Danmark og Jimmy - Taiwna
 


Kan ikke vente med at skulle mødes med alle de her mennesker (+ Sophie, som ikke er i billedet og en nye franske pige) til januar hvor vi skal besøge The Capitol i Nashville - det der nok bedst kan sammenlignes med København's rådhus

Ingen kommentarer: