Enden på papirarbejdet...

Så var det ved at være tid til at høre noget fra mig, og det skal i selvfølgelig ikke snydes for. D. 17 februar fik jeg sendt min lægeerklæring til MyEducation - efter at den havde ligget i stilstand hjemme hos mig i 2 uger, hvor jeg ikke havde fået taget sammen til at få mine forældre til at skrive den under og sende den afsted - lille ups. Men skidt pyt. Jeg fik hurtigt svar tilbage, at jeg skulle have taget en vaccine (Di-tek-ki), som jeg dog allerede var klar over, at jeg manglede, og som jeg skulle have lavet d. 24 sammen med min anden omgang hepatitis B vaccine.
Så afsted jeg måtte til lægen, og en dag efter fik jeg sendt et scan af mine vaccinationer afsted + mit nye pas (er der en naturlov, der bestemmer at pasfotos skal være grimme? jeg spørger bare, for alle mine er, ja, ikke just kønne).
    Og så kom den dejlige nyhed - Jeg fik mail tilbage fra MyEducation om, at mine papirer nu ligger i USA, og at de er begyndt at finde min familie. Yeah! Kan ikke vente til at finde ud af, hos hvem jeg skal bo hos det kommende år, og det er meget mærkeligt hele tiden at gå rundt med en stor uvished om, hvor man skal være. Det er sku svært at se frem til noget man ikke kender endnu helt præcist, må jeg sige - men til tider er ekstasen over at jeg skal af sted ikke til at leve med.
     Dog støder jeg tit på den tanke med: 'det kommer jeg ikke til at opleve i Danmark', 'det kommer min familie til at gøre uden mig', 'det kommer jeg til at gå glip af'. Dog er jeg ikke ked af det, jeg kommer til at opleve så meget andet, men det er bare underligt at tænke på, at man ikke er i landet om et halvt år.
     Der stod også i mailen, at jeg skulle forberede mig til, hvad jeg ville have lyst til at spørge min kommende familie om - hvis de ringede, som det første! Jep, det er rigtigt. Nogle familier ringer inden at eleven har fået deres placering af vide fra deres organisation, så de får de direkte besked fra familien. Ikke noget jeg just er glad for, da jeg nok mest af alt vil gå lidt i baglås og ikke kunne finde hoved og hale på det hele, og heller ikke vide hvad jeg skulle sige i sådan en situation - jeg skal nok lige have lidt tid til at lade det falde ind, før jeg vil have det godt med at snakke med dem.
     Så nu er det bare med at vente til at det gyldne opkald kommer, og jeg får af vide at jeg skal til Nordkorea i stedet... :)

Håber i nyder liv, og har det godt
Mange hilsner
Nadja