lørdag den 15. marts 2014

Selv-fedme alarm!


     I mandags, fik jeg endelig besked fra MyEducation om mine resultater i SLEP-testen. Jeg bestod - og særdeles vel endda ;) Det er virkelig dejligt at vide at det ikke var helt hen i hampen det man lavede. Går lidt og funderer over hvilket klasse trin jeg vil blive placeret på, men det må tiden vise. Nu går tiden bare med at vente og vente på at den fantastiske værtsfamilie skal vælge mig. Bare det at vide den geografiske placering kunne være dejligt! Indtil jeg får familie sker der nok ikke noget voldsomt spændende - på mandag skal jeg have taget en tuberkulose-test på Næstved Sygehus, men ellers sker der først noget udvekslings-relateret d. 26. april hvor jeg skal til forberedelsesmøde  i KBH. Glæder mig som et lille barn til at høre mere om mit ophold, og forhåbentlig snakke med nogle af de andre der skal afsted. 

Mailen med den glædelig nyhed fra MyEducation

 Håber at i andre nyder weekenden, hvor i end nu befinder jer. Her hjemme hos mig, har min lille bror test min kuffert. Og jo, det er nu testet, at det er muligt for mig at smugle min bror på 6 år ud af landet i min kuffert, sammen med noget tøj, så han kan komme med til USA sammen med mig. Ved ikke hvordan han har tænkt sig at overleve flyveturen, men den tid den sorg ;)
     Lover at opdatere om tuberkulosetesten - regner ikke med at have det, men man kan aldrig vide sig sikker.

Pas godt på jer selv ind til da
Nadja

Ingen kommentarer: